Read Dansk Bibel 1 Mosebog 21 Bible Online

1 Mosebog 21 - Dansk Bibel bible

1 Mosebog 21

¹Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, eftersom han havde talet.

²Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.

³Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.

⁴Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.

⁵Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.

⁶Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.

⁷Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.

⁸Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.

⁹Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.

¹⁰Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.

¹¹Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.

¹²Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.

¹³Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er min Sæd.

¹⁴Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.

¹⁵Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.

¹⁶Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.

¹⁷Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.

¹⁸Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Flaand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.

¹⁹Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.

²⁰Og Gud var med, Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.

²¹Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Æggptens Land.

²²Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.

²³Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.

²⁴Da sagde Abraham: jeg vil sværge.

²⁵Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.

²⁶Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.

²⁷Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.

²⁸Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.

²⁹Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?

³⁰Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.

³¹Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.

³²Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.

³³Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.

³⁴Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.