Read Dansk Bibel 2 Samuel 22 Bible Online

2 Samuel 22 - Dansk Bibel bible

2 Samuel 22

¹Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,

²og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

³Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.

⁴Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

⁵Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

⁶Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.

⁷Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.

⁸Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

⁹Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.

¹⁰Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

¹¹Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.

¹²Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.

¹³Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.

¹⁴Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.

¹⁵Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem:

¹⁶Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.

¹⁷Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.

¹⁸Han fried mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke,

¹⁹De overfaldt mig i min Modgang Tid; men Herren var min Støtte.

²⁰Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

²¹Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.

²²Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.

²³Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;

²⁴men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.

²⁵Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.

²⁶Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.

²⁷Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.

²⁸Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.

²⁹Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.

³⁰Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.

³¹Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

³²Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

³³Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.

³⁴Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Hoje.

³⁵Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.

³⁶Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.

³⁷Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.

³⁸Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa; dem.

³⁹Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.

⁴⁰Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.

⁴¹Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt. ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.

⁴²De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.

⁴³Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.

⁴⁴Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.

⁴⁵Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.

⁴⁶Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.

⁴⁷Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!

⁴⁸Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,

⁴⁹og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.

⁵⁰Derfor vil jeg bekende dig, Herre ! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.

⁵¹Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.