Read Dansk Bibel Job 19 Bible Online

Job 19 - Dansk Bibel bible

Job 19

¹Men Job svarede og sagde:

²Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

³I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.

⁴Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.

⁵Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,

⁶saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.

⁷Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar jeg skriger, og der er ingen Ret.

⁸Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.

⁹Han afførte mig min Ære og bort tog mit Hoveds Krone.

¹⁰Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;

¹¹og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.

¹²Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.

¹³Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.

¹⁴Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have, glemt mig.

¹⁵De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.

¹⁶Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.

¹⁷Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

¹⁸Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.

¹⁹Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.

²⁰Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

²¹Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.

²²Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?

²³Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

²⁴ja, maatte de med; en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!

²⁵Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal. staa op over Støvet.

²⁶Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

²⁷hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.

²⁸Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! - og Sagens Rod skal være funden i mig -.

²⁹Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.