Read Dansk Bibel Job 36 Bible Online

Job 36 - Dansk Bibel bible

Job 36

¹Og Elihu blev ved og sagde:

²Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.

³Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig! Ret.

⁴Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.

⁵Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.

⁶Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.

⁷Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.

⁸Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,

⁹da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;

¹⁰da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.

¹¹Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;

¹²men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.

¹³Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.

¹⁴Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.

¹⁵Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.

¹⁶Ogsaa dig leder han ud af Tængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.

¹⁷Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.

¹⁸Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!

¹⁹Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!

²⁰Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.

²¹Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.

²²Se, Gud er oph øjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?

²³Hvo har foreskevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?

²⁴Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;

²⁵hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.

²⁶Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.

²⁷Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,

²⁸hvilken Skyerne lade nedflyde; lade neddryppe over mange Mennesker.

²⁹Mon ogsaa. nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen

³⁰Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.

³¹Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.

³²Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.

³³Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.