Read Dansk Bibel Job 39 Bible Online

Job 39 - Dansk Bibel bible

Job 39

¹Kan du i jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,

²naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure

³Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?

⁴Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

⁵Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde

⁶De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

⁷Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

⁸Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

⁹hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

¹⁰Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

¹¹Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

¹²Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

¹³Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

¹⁴Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde

¹⁵Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din. Tærskeplads?

¹⁶Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

¹⁷Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

¹⁸og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

¹⁹Den handler haardt med sine Unger, om vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

²⁰Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

²¹Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

²²Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

²³Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

²⁴Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

²⁵Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

²⁶Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

²⁷Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

²⁸Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

²⁹Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen ftyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

³⁰Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje? Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg. Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne, og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den. Og Herren svarede Job og sagde: Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa! Da svarede Job Herren og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund. Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.