Read Dansk Bibel Job 6 Bible Online

Job 6 - Dansk Bibel bible

Job 6

¹Men Job svarede og sagde:

²Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!

³Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.

⁴Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.

⁵Mon Vildæselet skryder naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har foder?

⁶Mon det vamle kan ædes uden Salt?eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?

⁷Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.

⁸Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!

⁹og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!

¹⁰Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.

¹¹Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter znig, at jeg skulde forlænge mit Liv?

¹²Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?

¹³Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!

¹⁴Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.

¹⁵Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,

¹⁶de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.

¹⁷Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.

¹⁸Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.

¹⁹Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.

²⁰De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.

²¹Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.

²²Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?

²³eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand

²⁴Lærer mig, og jeg; vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.

²⁵Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?

²⁶Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?

²⁷Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.

²⁸Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?

²⁹Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!

³⁰Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, livad ondt er?