Read Dansk Bibel Salme 104 Bible Online

Salme 104 - Dansk Bibel bible

Salme 104

¹Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.

²Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et relt.

³Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

⁴Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.

⁵Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

⁶Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

⁷De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.

⁸Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

⁹Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

¹⁰Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

¹¹De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.

¹²Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

¹³Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.

¹⁴Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

¹⁵Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

¹⁶Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet;

¹⁷der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.

¹⁸De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

¹⁹Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang.

²⁰Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.

²¹De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.

²²Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.

²³Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

²⁴Hvor mange ere dine Gerninger, Herre ! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

²⁵Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

²⁶Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

²⁷De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.

²⁸Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

²⁹Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

³⁰Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

³¹Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!

³²Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.

³³Jeg vil synge for Herren medens jeg lover, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.

³⁴Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.

³⁵Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren ! Halleluja.