Read Dansk Bibel Salme 106 Bible Online

Salme 106 - Dansk Bibel bible

Salme 106

¹Halleluja! Priser Herren ! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

²Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

³Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

⁴Herre ! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

⁵at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, gleede mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

⁶Vi have syndet mod vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

⁷Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundbed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

⁸Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

⁹Og han truede det røde Hav, og det blev tørt; og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

¹⁰Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genog der flød Vand, det løb igennem

¹¹Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

¹²Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

¹³Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

¹⁴Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

¹⁵Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

¹⁶Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

¹⁷Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

¹⁸Og Ild flammede op iblandt deres Hob en Bue fortærede de ugudelige.

¹⁹De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

²⁰Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

²¹De glemte Gud; deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

²²underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige rring ved det røde Hav.

²³Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem?

²⁴De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

²⁵Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

²⁶Og han svor dem med opraki Iand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

²⁷og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene

²⁸Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder

²⁹Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem.

³⁰Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

³¹Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

³²De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

³³Thi de vare genstridige imod hans Aand, og halalte ubetænksomt med sine Læber.

³⁴De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren Havde sagt det til

³⁵Men de blandede sig med hedningerne og lærte deres Gerninger.

³⁶Og de tjente deres afguder, og disse bleve dem til en Snare.

³⁷Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

³⁸Og de udøste uskyldig Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

³⁹Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

⁴⁰Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

⁴¹Og Han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

⁴²Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

⁴³Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

⁴⁴Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

⁴⁵Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed.

⁴⁶Og han lod den fande Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

⁴⁷Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris!

⁴⁸Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!