Read Dansk Bibel Salme 107 Bible Online

Salme 107 - Dansk Bibel bible

Salme 107

¹Priser Herren ! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

²Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

³og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

⁴De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

⁵de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

⁶Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

⁷Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

⁸Lad dem takke Herren for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

⁹thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

¹⁰De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern

¹¹thi de havde været genstridige, imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

¹²og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

¹³Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

¹⁴Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

¹⁵Lad dem takke Herren for hans Miskundhed for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

¹⁶thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

¹⁷De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

¹⁸Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

¹⁹Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

²⁰Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

²¹Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

²²og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

²³De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

²⁴de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

²⁵Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

²⁶De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsa ede under Ulykken.

²⁷De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var

²⁸Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

²⁹Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

³⁰Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

³¹Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

³²Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

³³et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

³⁴Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kilderund.

³⁵Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

³⁶Og de besaade Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt:

³⁷Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

³⁸Derefter bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

³⁹Derefter bleve de formindskede og Nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedøvelse.

⁴⁰Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

⁴¹Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

⁴²De oprigtige skulle se det og glæde sig men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

⁴³Hvo er viis, at han bevarer disse ring og forstaar Herrens Miskundhed!