Read Dansk Bibel Salme 109 Bible Online

Salme 109 - Dansk Bibel bible

Salme 109

¹Til Sangmesteren; en Psalme af David. Min Lovsangs Gud, ti ikke!

²Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,

³og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

⁴Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

⁵Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

⁶Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!

⁷Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive til Synd!

⁸Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!

⁹Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!

¹⁰Og lad hans Børn vanke hid og did og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!

¹¹Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han hor, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

¹²Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!

¹³Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!

¹⁴Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!

¹⁵De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

¹⁶fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

¹⁷Han elskede ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.

¹⁸Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.

¹⁹Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig og som et Bælte hvilket han altid ombinder sig med.

²⁰Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!

²¹Men du, Herre, Herre imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

²²Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

²³Jeg svinder bort som en Skygge, og hans Retfærdighed naar den hælder, jeg blive naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.

²⁴Mine Knæ rave af Faste og mit Kød er magert og har ingen Fedme.

²⁵Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.

²⁶Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed

²⁷at de, maa kende, at dette er din Haand; evig du, Herre ! du har gjort det.

²⁸Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.

²⁹Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.

³⁰Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;

³¹thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.