Read Dansk Bibel Salme 78 Bible Online

Salme 78 - Dansk Bibel bible

Salme 78

¹En Undervisning; af Asaf. Mit Folk! vend dine øren til min Lære, bøjer eders øren til min Munds Tale!

²Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde morke Taler fra fordums Tid,

³dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

⁴Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

⁵Saadan oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hv ilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

⁶paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

⁷og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

⁸og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

⁹Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

¹⁰De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

¹¹Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

¹²For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

¹³Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

¹⁴Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

¹⁵Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

¹⁶Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

¹⁷Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

¹⁸Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

¹⁹Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

²⁰Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

²¹Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

²²fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

²³Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

²⁴Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

²⁵Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

²⁶Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

²⁷Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

²⁸Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

²⁹Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

³⁰De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

³¹Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog noble iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

³²Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

³³Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

³⁴Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

³⁵Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

³⁶Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

³⁷Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

³⁸Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

³⁹Og han kom i Hu, at de vare Kød, at Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

⁴⁰Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

⁴¹Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

⁴²De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

⁴³da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

⁴⁴da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

⁴⁵og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

⁴⁶og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

⁴⁷han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

⁴⁸og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

⁴⁹han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

⁵⁰bo han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

⁵¹og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte

⁵²men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

⁵³og han ledede dem tryggelig, at de ikke frygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

⁵⁴Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

⁵⁵og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

⁵⁶Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

⁵⁷Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

⁵⁸Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

⁵⁹Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

⁶⁰Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

⁶¹Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

⁶²Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

⁶³Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

⁶⁴Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

⁶⁵Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

⁶⁶Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

⁶⁷Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

⁶⁸men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

⁶⁹Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

⁷⁰Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

⁷¹fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

⁷²Og han vogtede dem efter sit hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.