Read Dansk Bibel Ordsprogene 13 Bible Online

Ordsprogene 13 - Dansk Bibel bible

Ordsprogene 13

¹En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.

²Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.

³Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.

⁴Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.

⁵Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.

⁶Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.

⁷Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.

⁸En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv. Men en fattig hører ikke paa Irettesættelse

⁹De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

¹⁰Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem; som lade sig raade er Visdom.

¹¹Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.

¹²Forventning, som forhales krænker Hjertet; men naar det kommer, som berører, da er det et Livsens Træ.

¹³Hvo som foragter Ordet, bereder sig fordærvelse; men hvo som frygter Budet han faar Løn dersom.

¹⁴Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er Haard.

¹⁵Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.

¹⁶Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, taaben spreder dumhed.

¹⁷Et ugudeligt sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.

¹⁸Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.

¹⁹Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen, men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.

²⁰Den, som omgaas med vise, bliver vis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

²¹Ulykke forfølger Syndere men den retfærdige betales med godt.

²²Den onde efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

²³Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør sin Ret.

²⁴Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

²⁵Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.