Read Dansk Bibel Ordsprogene 24 Bible Online

Ordsprogene 24 - Dansk Bibel bible

Ordsprogene 24

¹Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!

²Thi deres Hjerte grunder paa ødelæggelse, deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.

³Ved Visdom begges et Hus, og ved Forstand befæstes det;

⁴og ved Kundskab blive amrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.

⁵En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.

⁶Thi efter Vejlednlng skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

⁷Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.

⁸Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.

⁹Daarskabs Anslag er Synd, og Spotter er en Vederstyggeliahed iblandt Folk.

¹⁰Du viste Svaghed paa Naadens dag; din Kraft var ringe.

¹¹Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage en at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!

¹²Naar du siger: "Se, vi kende det ikke, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som taber Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler dets Gerning?

¹³Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;

¹⁴lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid skal din Forhaabning ikke tilntetgøres.

¹⁵Lur ikke, du ugudelig paa den retfærdiges Bolig; Ødelæg ikke hans Hjem!

¹⁶Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.

¹⁷Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;

¹⁸at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skel vende sin Vrede fra ham til dig.

¹⁹Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke og misundelig paa de ugudelige!

²⁰Thi den onde skal ingen, Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

²¹Min Søn! Frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!

²²Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge - hvo kender den?

²³Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.

²⁴Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter for ham.

²⁵Men dem, som straffe ham, en skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.

²⁶Kys paa Læber giver dem, som svarer med rette Ord.

²⁷Beskik din Gerning derud, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!

²⁸Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?

²⁹Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.

³⁰Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,

³¹og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.

³²Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:

³³At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge -,

³⁴saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.