Read Dansk Bibel Ordsprogene 6 Bible Online

Ordsprogene 6 - Dansk Bibel bible

Ordsprogene 6

¹Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;

²har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Munds Ord:

³Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!

⁴Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.

⁵Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

⁶Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.

⁷Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,

⁸bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.

⁹Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?

¹⁰Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:

¹¹Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.

¹²Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;

¹³den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;

¹⁴Den som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.

¹⁵Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

¹⁶Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:

¹⁷Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;

¹⁸et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;

¹⁹den, der som Vidne taler Løgn; og den, Som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.

²⁰Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

²¹Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!

²²Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

²³Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

²⁴at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.

²⁵Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!

²⁶Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.

²⁷Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op

²⁸Eller man nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?

²⁹Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru ingen, som rører hende; slipper fri for Straf.

³⁰Man ringeagter ikke; at en Tyv stjæler for at mætte sig; naar han er hungrig;

³¹men naar: han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.

³²Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjeel, han, ja han gør sligt.

³³Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.

³⁴Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;

³⁵han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skræk.