Read Dansk Bibel Matth?us 12 Bible Online

Matth?us 12 - Dansk Bibel bible

Matth?us 12

¹Paa den samme Tid gik Jesus igjennem Sæden paa Sabbaten; men hans Disciple hungrede og begyndte at plukke Ax og at æde.

²Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: see, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre paa Sabbaten.

³Men han sagde til dem: have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede og de, som vare med ham?

⁴Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

⁵Eller have I ikke læst i Loven, at Præsterne vanhellige Sabbaten i Templet paa Sabbaten og ere uskyldige?

⁶Men jeg siger Eder, at den er her som er større end templet.

⁷Men dersom I havde vidst, hvad det er: jeg har Villie til Miskundhed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt de Uskyldige.

⁸Thi Menneskens Søn er Herre, ogsaa over Sabbaten.

⁹Og han gik frem derfor og kom i deres Synagoge.

¹⁰Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: er det tilladt at helbrede paa Sabbaten? at de kunde anklage ham.

¹¹Men han sagde til dem: hvilket Menneske er blandt Eder, som har eet Faar og ikke, dersom det falder i en Grav paa Sabbaten, tager fat paa det og løfter det op?

¹²Hvor meget bedre er nu et Menneske end et Faar? Altsaa er det tilladt, at gjøre vel paa Sabbaten.

¹³Da sagde han til Mennesket: udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.

¹⁴Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

¹⁵Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem alle.

¹⁶Og han bød dem strengeligen, at de ikke maatte aabenbare ham;

¹⁷at det skulde fuldkommes, som er talt ved Prophten Esaias, som siger:

¹⁸see min Tjener, som jeg har udvalgt, min Elskelige, hvilken min Sjæl har Velbehagelighed! jeg vil give min Aand i ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

¹⁹Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.

²⁰Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør og ei udslukke den rygende Taande, indtil han udfører Retten til Seier.

²¹Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.

²²Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum; og han helbredte ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.

²³Og alt Folket forfærdedes og sagde: mon denne ikke er den Davids Søn?

²⁴Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: denne uddriver ikke Djævle, uden ved Belzebul, Djævelens Øverste.

²⁵Men saasom Jesus vidste deres tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde; og hver Stad eller Huus, som er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaae.

²⁶Hvis da satan uddriver Satan, saa er han splidagtig med sig selv; hvorledes kan da hans Rige bestaae?

²⁷Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Børn dem? Derfor skulle de vare Eders Dommere.

²⁸Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til Eder.

²⁹Eller hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus, og røve ham hans Redskaber fra, uden han først binder den Stærke Da kan han plyndre hans Huus.

³⁰Hvo som ikke er med mig, er imod mig; og hvo som ikke samler med mig, adspreder.

³¹Derfor siger jeg Eder: al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Anden skal ikke forlades Menneskene.

³²Og hvo som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo som taler imod den Hellig Aand, han skal det ikke forlades, hvorken i denne Verden, ei heller i den tilkommende.

³³Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kjendes paa Frugten.

³⁴I Øgleunger, hvorledes kunne I tale godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

³⁵Eg godt Menneske fremfører gode Ting af Hjertets gode forraad; og et ondt Menneske fremfører onde Ting af det onde Forraad.

³⁶Men jeg siger Eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.

³⁷Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.

³⁸Da svarede nogle af de Skriftkloge og Pharisæer og sagde: Mester! vi ville see et Tegn af dig.

³⁹Men han svarede og sagde til dem: den onde og vanartige Slægt begjerer Tegn, men denskal intet Tegn gives, uden Jonas' Phrophetens Tegn.

⁴⁰Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Hvalfiskens Bug, saaledes skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.

⁴¹De Mænd af Ninive skulle opstaae ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas' Prædiken; og see, her er Mere end Jonas.

⁴²Dronningen fra Sønden skal opstaa ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grændser at høre Salomons Viisdom; og see, her er Mere end Salomon.

⁴³Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile, og finder den ikke.

⁴⁴Da siger han: jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.

⁴⁵Saa gaar han, og tager syv andre Aander tillige med sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der; og det Sidste bliver værre end dette Menneske end det Første. Saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.

⁴⁶Men der han endnu talede til Folket, see, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begjerede at tale med ham.

⁴⁷Da sagde En til ham: see, din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjere at tale med dig.

⁴⁸Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: hvo er min Moder? og hvilke ere mine Brødre?

⁴⁹Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: see, min Moder og mine Brødre!

⁵⁰Thi hvo som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.