Read Dansk Bibel Matth?us 13 Bible Online

Matth?us 13 - Dansk Bibel bible

Matth?us 13

¹Paa den samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

²Og meget Folk forsamledes til ham, saa han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.

³Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: see, en Sædemand gik ud at saae.

⁴Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom, og aade det op.

⁵Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord: og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.

⁶Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde rod, visnede det.

⁷Men Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op, og kvalte det.

⁸Men Noget faldt i god Jord, og bar Frugt; Noget hundrede Fold, men Noget Tresindstyve Fold, men Noget dredive Fold.

⁹Hvo som haver Øren at høre med, han høre!

¹⁰Og disciplene gik til ham og sagde til ham: hvi taler du til dem ved Lignelser?

¹¹Men han svarede og sagde til dem: Eder er det givet at forstaae Himmeriges Rige Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

¹²Thi hvo som haver, han skal gives og han skal have til Overflod; men Hvo som ikke haver, ham skal endog fratages, det han haver.

¹³Derfor taler jeg til dem ved Lignelser, fordi de skjøndt seende dog ikke see, og hørende dog ikke høre, og forstaae ikke heller.

¹⁴Og i dem fuldkommes Esaias' Spaadom, som siger: med Eders Øren skulle I høre, og dog ikke forstaae, og se med Eders Øine, og ikke fatte.

¹⁵Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øine have de tillukt, paa det de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med ørene ogforstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

¹⁶Men salige ere Eders Øine, at de see, og Eders Øren, at de høre.

¹⁷Thi sandelig siger jeg Eder: mange Propheter og Retfærdige begjerede at see det, I see, og faae det ikke; og at høre det, I høre, og hørte det ikke.

¹⁸Saa hører I nu den Lignelse om Sædemanden.

¹⁹Naar Nogen hører Rigets Ord, og forstaar det ikke, da kommer den Onde, og river det bort, som er saaet i hans Hjerte, denne er det, som er saaet ved Veien.

²⁰Men det, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet, og annammer det strax med Glæde.

²¹Men han har ikke Rod i sig, og bliver kun ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse kommer for Ordets Skyld, forarges han strax.

²²Men det, som er saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forfølgelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

²³Men det, som er saaet i god Jord, er den, som hører Ordet, og forstaae det, som ogsaa bærer Frugt, En hundrede Fold, en Anden tresindstyve Fold, en Anden tredive Fold.

²⁴Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.

²⁵Men der Folkene sov, kom hans Fjende, og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.

²⁶Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.

²⁷Men Huusbondens tjenere kom frem og sagde til ham: Herre, saaede du ikke god Sæd i din ager? Hvorfra har den da Klinten?

²⁸Han sagde til ham: det har et fjensk Menneske gjort. Da sagde Tjeneren til ham: vil du da, at vi skulle gaae hen og luge den af?

²⁹Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.

³⁰Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: sanker først Klinten tilsammen, og binder den i Knipper, at opbrænde den; men samler Hveden i min lade.

³¹Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager.

³²Dette er vel mindre end alt andet Frø, men naar det voxer op, er det større end Urterne, og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.

³³Han sagde dem en anden Lignelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilken en kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.

³⁴Alt dette talede Jesus til folket ved Lignelser, og uden Lignelse talede han Intet til dem;

³⁵at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger: jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult, fra Verdens Grundvold blev lagt.

³⁶Da lod Jesus Folket fare og kom til sit Huus; og hans Disciple gik til ham og sagde: forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.

³⁷Men han svarede og sagde til dem: den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.

³⁸Men Ageren er Verden; og den gode Sæd er Rigets Børn; og Klinten er den Ondes Børn;

³⁹og Fjenden, som den saaede, er Djævelen og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Englene.

⁴⁰Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

⁴¹Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

⁴²Og de skulle kaste dem i Ild-ovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

⁴³Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo som har Øren at høre med, han høre.

⁴⁴Atter lignes Himmerigets Rige ved et liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik hen af Glæde derover og solgte alt det, han havde og kjøbte den Ager.

⁴⁵Atter lignes Himmeriges Rige ved en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler;

⁴⁶hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, gik hen og solgte alt det, han havde, og købte samme.

⁴⁷Atter er Himmerigets Rige ligt en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle slags Fisk.

⁴⁸Naar den er fuld, drage de den op paa Srandbredden, og sidde og sanke de gode tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.

⁴⁹Saaledes skal det gaae ved Verdens Ende. Englene skulle udgaae, og skille de Onde ud fra de Retfærdige,

⁵⁰og kaste dem i Ildovnen; der skal være graad og Tænders Gnidsel.

⁵¹Jesus siger til dem: forstode I dette altsammen? De sige til ham: ja, Herre!

⁵²Men han sagde til dem: saaledes er hver Skriftklog, som er oplært til Himmeriges Rige, ligesom en Huusbonde, der bringer frem af sit Forraad Nyt og Gammelt.

⁵³Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

⁵⁴Og han kom til sit Fædrene land og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: hveden har denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?

⁵⁵Er denne ikke den Tømmermands Søn? hedder ikke hans Moder Maria? og hans Brødre Jakob og Jofes og Simon og Judas?

⁵⁶Og ere ikke alle hans Søstre hos os? hveden har denne da alt dette?

⁵⁷Og de foragedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: en Prophet er ikke foragtet, uden i sit Fædrende land og i sit Huus.

⁵⁸Og han gjorde der ikke mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.