Read Dansk Bibel Matth?us 15 Bible Online

Matth?us 15 - Dansk Bibel bible

Matth?us 15

¹Da kom Skriftkloge og Pharisæer af Jesusalem til Jesus og sagde:

²hvi overtræde dine Disciple de Gamles Vedtægt? thi de toe ikke deres Hænder, idet de æde Brødet.

³Men han svarede og sagde til dem: hvi overtræde og I Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld?

⁴Thi Gud har budet, sigende: ær Fader og Moder; og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

⁵Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder.

⁶Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld.

⁷I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde:

⁸dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig.

⁹Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.

¹⁰Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer!

¹¹Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.

¹²Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale?

¹³Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes.

¹⁴Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

¹⁵Men Peter svarede og sagde til ham: forklar os denne Lignelse.

¹⁶Men Jesus sagde: ere og I endnu uforstandige?

¹⁷Forstaae I ikke endnu, alt det, som indkommer i Munden, gaaer I Bugen og udføres ad den unaturlige Gang?

¹⁸Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.

¹⁹Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hoer, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.

²⁰Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.

²¹Og Jesus gik bort derfra og drog til Thyrus' og Sidons Egne.

²²Og see, en cananæisk Kvinde kom fra de samme Grændser, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.

²³Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans disciple til ham, bade ham og sagde: skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.

²⁴Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Huus.

²⁵Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig!

²⁶Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde.

²⁷Men hun sagde: jo, Herre! Hunde æde dog og af de Smuler, som falde af deres Herres Bord.

²⁸Da svarede Jesus og sagde til hende: o Kvinde, din Tro er stor, dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.

²⁹Og Jesus gik frem derfra og kom til den galilæiske Sø, og han gik op paa et Bjerg og satte sig der.

³⁰Og meget Folk kom til ham og havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredte dem.

³¹saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik, og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.

³²Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: mig ynkes inderligen over Folket, thi de have nu tøvet hos mig tre Dage, og have Intet at æde; og lade dem fastende fare vil jeg ikke, paa det de ikke skulle forsmægte paa Veien.

³³Og hans Disciple sagde til ham: hveden skulle vi faae saa mange Brød, i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?

³⁴Og Jesus sagde til dem: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv og faa smaa Fiske.

³⁵Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden.

³⁶Og han tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, menDisciplene Folket.

³⁷Og de aade alle og bleve mættede; og de samlede de overblevne Stykker, syv Kurve fulde.

³⁸Men de, som aade, vare fire tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

³⁹Og der han havde ladet Folket fare, gik han i et Skib og kom til Magdalas Grændser.