Read Dansk Bibel Matth?us 21 Bible Online

Matth?us 21 - Dansk Bibel bible

Matth?us 21

¹Og der de kom nær til Jerusalem, og var komne til Bethpage ved Oliebjerget, da sendte Jesus tvende Disciple og sagde til dem:

²gaar hen i den By, som ligger for Eder, og strax skulle i finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig.

³Og dersom Nogen taler Eder Noget til, da siger, at Herren har dem behov, saa skal han strax fremsende dem.

⁴Men dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten, som siger:

⁵forkynder Zions Datter! see, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa Asenindens Føl.

⁶Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befoel dem;

⁷og de hentede Aseninden og Føllet, og lade deres Klæder paa dem; og han satte sig derpaa.

⁸Men de Fleste af Folket bredte deres Klæder paa Veien, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Veien;

⁹men Folket, som gik foran og fulgte, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!

¹⁰Og der han drog ind i Jerusalem, oprørtes den ganske Stad og sagde: hvo er denne?

¹¹Men Folket sagde: det er Jesus, Propheten fra Nazareth i Galilæa.

¹²Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

¹³Og han sagde til dem: der er skrevet: mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule.

¹⁴Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredte dem,

¹⁵Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og at Børnene raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede, og sagde til ham:

¹⁶hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: jo! have I aldrig læst af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?

¹⁷Og han forlod dem og gik udenfor Staden til Bethanien, og blev der.

¹⁸Men der han om Morgenen igjen gik til Staden, hungrede ham.

¹⁹Og han saae et Figentræ ved Veien og gik til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene. og Han sagde til det: aldrig mere voxe Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.

²⁰Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: hvorledes visnede Figentræet saa strax?

²¹Men Jesus svarede og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gjøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: løft dig og kast dig i Havet, da skal det skee.

²²Og alt det, I begjære i Bønnen troende, det skulle I faae.

²³Og der han kom til Templet, traadte til ham, idet han lærte, de ypperstepræster og Folkets Ældste, og sagde: af hvad Magt gjør du dette? og hvo har givet dig denne magt.

²⁴Men Jesus svarede og sagde til dem: jeg vil og spørge Eder om een Sag; dersom I sige mig det, vil jeg og sige Eder, af hvad Magt jeg gjør dette.

²⁵Johannes' Daab, hveden var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da vil han spørge os: hvi troede I ham da ikke?

²⁶Men sige vi: den var af Menneskene, frygte vi os for Folket; thi de holdt alle Johannes for en Prophet.

²⁷Og de svarede Jesus og sagde: vi vide det ikke. Da sagde han og til dem: saa siger jeg ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.

²⁸Men hvad tykkes Eder? Et menneske havde to Sønner; og han gik til den første og sagde: Søn gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard.

²⁹Men han svarede og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen.

³⁰Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

³¹Hvilken af de to gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: den Første. Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at Toldere og Skjøger gaae for Eder i Guds Rige.

³²Thi Johannes kom til Eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det Eder alligevel ikke derefter, saa I troede ham.

³³Hører en anden Lignelse: der var en Huusbonde, som plantede en Viingaard og satte et gjerde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands.

³⁴Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

³⁵Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden dræbte de, en anden stenede de.

³⁶Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.

³⁷Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: de ville dog undsee sig for min Søn.

³⁸Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.

³⁹Og de toge ham og stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.

⁴⁰Naar da Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

⁴¹De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie sin Viingaard til andre Viingaardsmænd, som skulle give ham Frugterne i deres Tid.

⁴²Jesus sagde til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.

⁴³Derfor siger jeg Eder, at Guds Rige skal tages fra Eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.

⁴⁴Og hvo som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den knuse.

⁴⁵Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.

⁴⁶Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.