Read Dansk Bibel Matth?us 26 Bible Online

Matth?us 26 - Dansk Bibel bible

Matth?us 26

¹Og det skete, der Jesus havde endt alledisse Ord, sagde han til sine Disciple:

²I vide, at om to Dage er det Paaske og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes.

³Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i den Ypperstepræstens Palads; han hedte Caiphas.

⁴Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesus med List og ihjelslaae ham.

⁵men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.

⁶Men der Jesus var i Bethania udi Simon den Spedalskes Huus,

⁷da kom en Kvinde til ham, som havde en Alabasters Krukke med meget kostelig Salve, ogudøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.

⁸Men der hans Disciple det saae, bleve de fortrydelige og sagde: hvortil tjener denne Spilde?

⁹Thi denne Salve kunde været solgt til en høi Pris og givet til de Fattige.

¹⁰Men der Jesus det mærkte, sagde han til dem: hvi gjøre I denne Kvinde Fortred? Hun har jo gjort en god Gjerning imod mig.

¹¹Thi I have altid Fattige hos Eder; men mig have I ikke altid.

¹²Thi at hun udgød denne Salve paa mit Legeme, det har hun gjort for at flye mig til jorde.

¹³Sandelig siger jeg Eder, hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.

¹⁴Da gik een af de Tolv, ved Navn Judas Ischariotes, hen til de Ypperstepræster,

¹⁵og sagde: hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? men de udtællede ham tredive sølvpenninge.

¹⁶Og fra den Stund søgte han beleilig Tid til at forraade ham.

¹⁷Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesus, og sagde til ham; hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?

¹⁸Men han sagde: gaar ind i Staden til en viis mand, og siger til ham: Mesteren siger; min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.

¹⁹Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet.

²⁰Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.

²¹Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig.

²²Og de bleve saare bedrøved, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?

²³Men han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.

²⁴Menneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født.

²⁵Men Judas, som ham forraadte, svarede og sagde: er det mig, Mester? Han sagde til ham: du har sagt det.

²⁶Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.

²⁷Og han tog Kalken og takkede, og gav dem den og sagde: drikker Alle deraf;

²⁸thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

²⁹Men jeg siger Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af denne Vintræets Frugt, indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med Eder i min Faders Rige.

³⁰Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

³¹Da siger Jesus til dem: i denne nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Hordens Faar skulle adspredes.

³²Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa.

³³Men Peter svarede og sagde til ham: dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.

³⁴Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i denne nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre gange.

³⁵Peter sagde til ham; dersom jeg og skulde døe med dig, vil jeg ikke fornægte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.

³⁶Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: sætter Eder her, medens jeg gaaer derhen og beder.

³⁷Og han tog Peter og de to Zebedæus'Sønner til sig, og begyndte at bedrøves svarligen at ængstes.

³⁸Da siger han til dem: min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

³⁹Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: min Fader er det muligt, da gaa denne Kalk fra mig; dog ikke som jeg vil, men som du vil.

⁴⁰Og han kom til Disciplene, og fandt dem sovende, og sagde til Peter: saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

⁴¹Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

⁴²Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde; min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden jeg skal drikke den, da skee din Villie.

⁴³Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede.

⁴⁴Og han lod dem blive, og gik atter hen, og bad tredie gang, og talede de samme Ord.

⁴⁵Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? See, Timen er nær, og Menneskenes Søn skal forraades i Synderes Hænder.

⁴⁶Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

⁴⁷Og der han endnu talede, see, da kom Judas, een af de tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

⁴⁸Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: hvilken jeg monne kysse, den er det; griber ham!

⁴⁹Og han traadte strax til Jesus og sagde: hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Da traadte de frem og lagde Hænder paa Jesus og grebe ham.

⁵¹Og see, Een af dem, som vare med Jesus, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræsts Tjener, og huggede hans Øre af.

⁵²Da sagde Jesus til ham: stik dit Sværd paa sit Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

⁵³Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?

⁵⁴Hvorledes skulde da Skrifterne fudlkommes, at det bør saaledes gaae til?

⁵⁵Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne ligesom til en Røver, men Sværd og Stænger at tage fat paa mig. Jeg har siddet daglig hos Eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.

⁵⁶Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skriftsteder skulle fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

⁵⁷Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der hvor de Skrifkloge og Ældste vare forsamlede.

⁵⁸Men Peter fulgte langt fra efter ham indtil denYpperstepræsts Palads, og gik indenfor og sad hos Svendene, at see Enden.

⁵⁹Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falsk Vidnesbyrd mod Jesus, paa det de kunde aflive ham; og de fandt intet.

⁶⁰Og alligevel at der traadte mange falske Vidner frem, fandt de dog intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde:

⁶¹denne har sagt: jeg kan nebryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.

⁶²Og de Ypperstepræst stod op og sagde til ham: svarer du Intet hvad vidne disse imod dig?

⁶³Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er den Christus, den levende Guds Søn.

⁶⁴Jesus sagde til ham: du har sagt det; dog siger jeg Eder: nu herefter skulle I see Mennesenes Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.

⁶⁵Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og saggde: han har bespottet Gud; hvad have længere Vidner behov? see, nu have I hørt hans Bespottelse.

⁶⁶Hvad tykkes Eder? Men de svarede og sagde: han er skyldig til Døden.

⁶⁷spyttede de udi hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men de Andre sloge ham med Kjeppe.

⁶⁸Og de sagde: spaa os, Christus, hvo er den, der dig slog?

⁶⁹Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: du har og været med Jesus den Galilæer.

⁷⁰Men han nægtede det for dem alle og sagde: jeg veed ikke, hvad du siger.

⁷¹Men der han gik hen til Indgangen, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: denne var og med Jesus af Nazareth.

⁷²Og han nægtede det atter med en Ed, sigende: jeg kjender ikke det Menneske.

⁷³Men lidet derefter gik de frem, som stode der, og sagde til peter: sandelig, du er og een af dem, thi og dit Maal røber dig.

⁷⁴Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kjender ikke det Menneske. og strax goel Hanen.

⁷⁵Og Peter kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: forend hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange, og han gik udenfor og græd bitterlig.