Read Dansk Bibel Matth?us 5 Bible Online

Matth?us 5 - Dansk Bibel bible

Matth?us 5

¹Men der han saae Folket, steg han op paa et Bjerg; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.

²Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

³Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.

⁴Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

⁵Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.

⁶Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte.

⁷Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed.

⁸Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.

⁹Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn.

¹⁰Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

¹¹Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det.

¹²Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder.

¹³I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker.

¹⁴I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

¹⁵Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.

¹⁶Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.

¹⁷Mener ikke, at jeg er kommen at opløfte Loven eller Propheterne; jeg er ikke kommen at opløfte men at fuldkomme.

¹⁸Thi sandelig siger jeg Eder: indtil Himlen og Jorden forgaae, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaae af Loven, indtil det skeer altsammen.

¹⁹Derfor, hvo som løser eet af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige; men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.

²⁰Thi jeg siger Eder: uden Eders Retfærdighed overgaar de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige

²¹I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke ihjelslaae, men hvo som ihjelslaaer, skal være skyldig for Dommen.

²²Men jeg siger Eder, at hver den, som er vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være skyldig for Dommen; men hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo som siger: du daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.

²³Derfor, naar Du offrer din Gave paa Alteret og kommer der ihu, at din Broder har noget imod dig,

²⁴saa lad blive din Gave der for Alteret, og gak hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offre din Gave.

²⁵Vær snart velvillig mod din Modstander, medens du er med ham paa Veien, at Modstaneren ikke skal overantvorde Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tjeneren dig, og du skal kastes i Fængsel.

²⁶Sandelig siger jeg dig: du skal slet ikke komme derudfra, førend du betaler den sidste Hvid.

²⁷I have hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke bedrive Hoer.

²⁸Men jeg siger Eder, at hver den, som seer paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hoer med hende i sit Hjerte.

²⁹Men dersom dit høire Øie forager dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske Legme, skal kastes i Helvede.

³⁰Og om din høire Haand forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer fordærves, og ikke dit ganske legme skal kastes i Helvede.

³¹Der er sagt, at hvo som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.

³²Men jeg siger Eder, at hvo som skiller sig fra sin Hustru uden for Hoers Sag, gjør, at hun bedriver Hoer, og hvo som tager en Adskilt tilægte, bedriver Hoer.

³³I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

³⁴Men jeg siger Eder, at I skulle aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Stol,

³⁵ei heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

³⁶Du skal og ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.

³⁷Men Eders Tale skal være Ja, ja, nei, nei; men hvad der er over dette, er af det Onde.

³⁸I have hørt, at der er sagt: Øie for Øie, og Tand for Tand.

³⁹Men jeg siger Eder, at I skulle ikke sætte Eder imod det onde; men dersom Nogen giver dig et Slag paa det høire Kindbeen, vend ham det andet ogsaa til.

⁴⁰Og dersom Nogen vil gaae i Rette med dig og tage din kjortel, lad ham og beholde Kappen.

⁴¹Og dersom Nogen tvinger dig til at gaae en Mil, gak to med ham.

⁴²Giv den, som beder dig, og vend ikke fra den, som vil laane af dig.

⁴³I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fjende.

⁴⁴Men jeg siger Eder: elsker Eders Fjender, velsigner dem, som Eder forbande, gjører dem godt, som Eder hade, og beder for dem, som gjøre Eder Skade og forfølge Eder,

⁴⁵paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.

⁴⁶Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Gjøre ikke ogsaa Toldere det Samme?

⁴⁷Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad stort gjøre I da? Gjøre ikke Toldere ligesaa?

⁴⁸Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.