Read Dansk Bibel Matth?us 8 Bible Online

Matth?us 8 - Dansk Bibel bible

Matth?us 8

¹Men der han gik ned af Bjerget, fulgte ham meget Folk.

²Og see, en Spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: Herre! om du vil, saa kan du rense mig.

³Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og hans Spedalskhed blev strax renset.

⁴Og Jesus sagde til ham: see til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for præsten, og ofre den Gave, som Moses har befalet, dem til et vidnesbyrd.

⁵Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde:

⁶Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.

⁷Og Jesus sagde til ham: jeg vil komme og helbrede ham.

⁸Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun et Ord, saa bliver min Tjener helbredt.

⁹Thi jeg er og et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaar han; og til den anden: kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det.

¹⁰Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: sandelig siger jeg Eder, end ikke i Israel har jeg fundet saadan Tro.

¹¹Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

¹²Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

¹³Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! Og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.

¹⁴Og Jesus kom i Peters Huus og saae, at hans Hustrus Moder laa og havde Feber.

¹⁵Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og tjente dem.

¹⁶Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og Helbredte Dem alle, som vare syge;

¹⁷at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger: han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.

¹⁸Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare over til hiin Side.

¹⁹Og der gik en Skriftklog frem og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen.

²⁰Og Jesus sagde til ham: Ræve have Huler og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.

²¹Men en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.

²²Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.

²³Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

²⁴Og see, der blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

²⁵Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

²⁶Og han sagde til dem: hvi ere I frygtagtige, I lidet Troende? Da stod han op og truede Veirene og Søen, og det blev ganske blikstille.

²⁷Men Menneskene forundrede sig og sagde: hvo er dog denne, at baade Veirene og Søen ere ham lydige?

²⁸Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte to Besatte ham, som kom ud fra Gravene og vare saare vilde, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

²⁹Og see, de raabte og sagde: Jesus, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? er du kommen hid, for Tiden at pine os.

³⁰Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som græssede.

³¹Men Djævelene bade ham og sagde: dersom du uddriver os, da tilsted os at fare i Svinehjorden.

³²Og han sagde til dem: farer hen! Men der de vare udfarne, fore de hen i Svinehjorden; og see, den ganske Svindehjord styrtede sig af Brinken i Søen og døde i Vandet.

³³Men Hyrderne flyede og gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet med de Besatte.

³⁴Og se, den ganske Stad gik ud at møde Jesus; og der de saae ham, bade de ham, om han vilde vige fra deres Grændser.