Read Dansk Bibel Markus 1 Bible Online

Markus 1 - Dansk Bibel bible

Markus 1

¹Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var,

²ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.

³Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.

⁴Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.

⁵Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle som bekendte deres Synder.

⁶Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning.

⁷og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge.

⁸Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig-Aand.

⁹Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbdtes af Johannes i Jordan.

¹⁰Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.

¹¹og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.

¹²Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.

¹³Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; ogEnglene tjente ham.

¹⁴Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,

¹⁵og sagde: Tiden er fuldkommet og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.

¹⁶Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).

¹⁷Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gøre Eder til Menneske-Fiskere.

¹⁸Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.

¹⁹Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus' Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;

²⁰og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham.

²¹Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

²²og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

²³Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit,

²⁴og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

²⁵Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham.

²⁶Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.

²⁷Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

²⁸Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

²⁹Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreas Huus, med Jakobus og Johannes.

³⁰Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende:

³¹og han gik til hende, tog fat paaa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande.

³²Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham,

³³og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

³⁴Og han helbredte mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjente ham.

³⁵Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der.

³⁶Og Simon og de som vare med ham, skyndte sig efter ham.

³⁷Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.

³⁸Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen.

³⁹Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle.

⁴⁰Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.

⁴¹Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen!

⁴²Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.

⁴³Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen,

⁴⁴og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse, det, som Moses har befalet, dem til et Vidnesbyrd.

⁴⁵Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.