Read Dansk Bibel Markus 13 Bible Online

Markus 13 - Dansk Bibel bible

Markus 13

¹Og der han gik ud af Templet, siger een af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke steene og hvilke Bygninger.

²Og Jesus svarede og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

³Og der han sad paa Oliebjerget, tvert over for Templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i Eenrum:

⁴siig os, naar skulle disse Ting ske? og hvad Tegn skal der være, naar alt dette skal fuldkommes?

⁵Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: seer til, at ikke Nogen forfører Eder.

⁶Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange.

⁷Men naar I høre Krig og Rygte om Krig, da forskrækkes ikke, thi det maa skee, men Enden er ikke endda.

⁸Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige imod Rige og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

⁹Men I, tager vare paa Eder selv; thi de skulle overantvorde Eder for Raadet og for Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

¹⁰Og Evangelium bør føst at prædikes for alle Folk.

¹¹Men naar de føre Eder hen at overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker Eder ei heller derpaa; men hvad som Eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere Ikke de, som tale, men den Hellig Aand.

¹²Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet; og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og slaae dem ihjel.

¹³Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, men hvor som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.

¹⁴Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvo det læser, han give agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa;

¹⁵men hvo som er paa Taget, stige ikke ned i Huset eller gaae ind at hente Noget af sit Huus;

¹⁶og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sit Klædebon.

¹⁷Men vee de Frugtrsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

¹⁸Men beder, at Eders Flugt ikke skal skee om Vinteren;

¹⁹thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.

²⁰Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han forkortet de Dage.

²¹Og naar Nogen da siger til Eder: see, her er Christus, eller see der! da skulle I ikke troe det.

²²Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre Tegn og underlige Gjerninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte.

²³Men vogter I eder; see, jeg har sagt Eder Alt forud.

²⁴Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin,

²⁵og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.

²⁶Og da skulle de see Menneskens Søn kommme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

²⁷Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

²⁸Lærer enLignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær.

²⁹Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær vor Dørene.

³⁰Sandelig siger jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.

³¹Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaaae.

³²Men om den Dag og Time veed Ingen, hveken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen.

³³Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.

³⁴Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere magt og hver sin Gjerning og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.

³⁵Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnateller ved Hanegal eller om Morgenen),

³⁶at han ikke, nar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende.

³⁷Men hvad jeg siger Eder, det siger jeg Alle: vaager!