Read Dansk Bibel Markus 14 Bible Online

Markus 14 - Dansk Bibel bible

Markus 14

¹Men det var Paaske og de usyrede Brøds Høitid to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaae ham.

²Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.

³Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, og sad til Bords, kom en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med uforfalsket, meget kostelig Narudssalve; og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udgød den paa hans Hoved.

⁴Men der vare Nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: hvortil blev denne Salve spildt?

⁵Thi den kunde bleven solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.

⁶Men Jesus sagde: lader hende med Fred, hvi gøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.

⁷Thi I have altid Fattige hos Eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem, tilgode; men mig have I ikke altid.

⁸Hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit Legeme til Begravelsen.

⁹Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun har gjort, siges til hendes Ihukommelse.

¹⁰Og Judas Ischariotes, een af de Tolv, gik hen til de Ypperstepræster for at forraade ham til dem.

¹¹Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

¹²Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?

¹³Og han sendte to af sine Disciple og sagde til dem: gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham;

¹⁴og hvor han gaaer ind, der siger til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet, med mine Disciple?

¹⁵Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede, der bereder det for os.

¹⁶Og hans Disciple gik bort og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

¹⁷Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.

¹⁸Og da de sadde til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, skal forraade mig.

¹⁹Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den?

²⁰Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet.

²¹Menneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født.

²²Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.

²³Og han tog Kalken, takkede, og gav dem den; og de drak alle deraf.

²⁴Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange.

²⁵Sandelig siger jeg Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af Viintræets Frugt indtil paa hiin Dag, naar jeg skal drikke den ny i Guds Rige.

²⁶Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

²⁷Og Jesus sagde til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes.

²⁸Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galiæa.

²⁹Men Peter sagde til ham; dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.

³⁰Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange.

³¹Men han sagde endydermere: dersom jeg end skulde døe med dig, vil jeg dog ikke fornægte dig. Men ligesaa sagde de og alle.

³²Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: sætter Eder her, imedens jeg beder.

³³Og han tog Peter og Jakob og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

³⁴Og han sagde til dem; min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!

³⁵Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

³⁶Og han sagde: Abba Fader! Alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.

³⁷Og han kom og fandt dem sovende og sagde til Peter: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

³⁸Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

³⁹Og han gik atter hen, og bad og sagde de samme Ord.

⁴⁰Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

⁴¹Og han kom tredie Gang og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

⁴²Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forrader mig.

⁴³Og strax, som han endnu talede, kom Judas, een af de Tolv, og en stor Skare med ham med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste.

⁴⁴Men den, som forradte ham havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: hvilken jeg kysser, den er det; griber ham og fører ham sikkert bort.

⁴⁵Og der han kom traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.

⁴⁶Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.

⁴⁷Men een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans Øre.

⁴⁸Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og med Stænger, at tage fat paa mig.

⁴⁹Jeg har været daglig hos Eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men dette skeer, paa det Skrifterne skulle fuldkommes.

⁵⁰Og de forlode ham alle og flyede.

⁵¹Og et ungt Menneske fulgte ham, som havde et Linklæde over det blotte Legeme; og Karlene toge fat paa ham.

⁵²Men han slap Lindklædet og flyede nøgen fra dem.

⁵³Og de førte Jesus hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.

⁵⁴Og Peter fulgte ham langt bag efter til ind i den Ypperstepræsts Palads, og han sad hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden.

⁵⁵Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesus, paa det dekunde aflive ham; men de fandt intet.

⁵⁶Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overens.

⁵⁷Og nogle stode op og bare falsk Vidnesbyrd mod ham og sagde:

⁵⁸vi have hørt, at han sagde: jeg vil nedbyrde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder.

⁵⁹Og end ikke saaledes kom deres Vidnesbyrd overeens.

⁶⁰Og den Ypperstepræst stod op midt i blandt dem og adspurgte Jesus; svarer du slet intet? hvad vidne disse imod dig?

⁶¹Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter og sagde til ham: er du den Christus, den Høilovedes Søn?

⁶²Men Jesus sagde: jeg er det; og I skulle see Menneskenes Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme med Himmelens Skyer.

⁶³Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: hvad have vi længere Vidner behov?

⁶⁴I have hørt Gudsbespottelser; hvad tykkes Eder? Men de fordømte ham at være skyldig til Døden.

⁶⁵Og Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt og slaae ham med Næver og sige til ham: spaa! og Tjenerne sloge ham paa Munden.

⁶⁶Og da Peter var nede i Gaarden, kom een af den Ypperstepræsts Piger,

⁶⁷Og der hun saae Peter varme sig, saae hun paa ham og sagde: du har ogsaa været med Jesus af Nazareth.

⁶⁸Men han nægtede og sagde: jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud i Forgaarden, og Hanen goel.

⁶⁹Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: denne er En af dem.

⁷⁰Men han nægtede atter. Og lidet derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter.

⁷¹Men han begyndte at forbande sig og sværge: jeg kjender det Menneske ikke, om hvem I tale.

⁷²Og Hanen goel anden Gang. Og Peter kom det Ord i hu, som Jesus sagde til ham: førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange; og han brast i Graad.