Read Dansk Bibel Markus 7 Bible Online

Markus 7 - Dansk Bibel bible

Markus 7

¹Og Pharisæerne og nogle af de Skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, forsamledes til ham.

²Og der de saae nogle af hans Disciple æde Brød med vanhellige, det er, med utoede Hænder, lastede de det.

³(Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden flittigen at toe Hænderne, overholdende de Ældstes Skik.

⁴Og af det, der er kjøbt paa Torvet, æde de ikke uden først at toe det; og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at udtoe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke).

⁵Dereftre spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: hvi vandre ikke Dine Disciple efter de Ældstes Skik, men æde med utoede Hænder?

⁶Men han svarede og sagde til dem: Esaias har spaaet retteligen om Eder, I Øienskalke! som skrevet er: dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.

⁷Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.

⁸Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Skik med at udtoe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.

⁹Og han sagde til dem: smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde Eders Skik.

¹⁰Thi Moses har sagt: ær din Fader og din Moder, og hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

¹¹Men I sige, naar Nogen siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er Korban (det er en Gave):

¹²da tilstede I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hjælp.

¹³Og I gjøre Guds Ord til Intet ved Eders Skik, som I have paalagt; og I gjøre meget saadant.

¹⁴Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: hører mig Alle, og forstaaer.

¹⁵Der er Intet udenfor Mennesket, som, naar det kommer ind i ham, kan gjøre ham ureen; meen hvad som gaaer ud af ham, dette er det, som gjør Mennesket ureent.

¹⁶Dersom Nogen har Øren at høre med, han høre!

¹⁷Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denneLignelse.

¹⁸Og han sagde til dem: ere I og saa uforstandige? forstaae I ikke, at Intet, som udenfra kommer ind i Mennesket, kan gjøre ham ureen?

¹⁹Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen og gaaer ud ved den naturlie Gang og saaledes renses al Maden.

²⁰Men han sagde: hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.

²¹Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hoer, Skjørlevnet, Mord,

²²Tyveri, gjerrighd, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed;

²³Alle disse onde Ting udgaaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.

²⁴Og han stod op og gik derfra til Tyrus' og Sidons Grændser og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.

²⁵Thi en Kvinde, som havde hørt om ham, hvis Datter havde en ureen Aand, kom to faldt ned for hans Fødder;

²⁶(men hun var en grækisk Kvinde, af Slægt en Syro-Phoenicerinde), og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.

²⁷Men Jesus sagde til hende: lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt, at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde.

²⁸Men hun svarede og sagde til ham: jo, Herre! thi og smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.

²⁹Og han sagde til hende: for dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.

³⁰Og hun gik bort til sit Huus og fandt, at Djævelen var udfaren, og Datteren laae paa Sengen.

³¹Og der han gik ud igjen af Tyrus' og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igennem Dekapolis' Grændser.

³²Og de førte en Døv til ham som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.

³³Og han tog ham afssides fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,

³⁴og saae op til Himmelen, sukkede, og sagde til ham: Ephata! det er: lad dig op!

³⁵Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede ret.

³⁶Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

³⁷Og de forundrede sig overmaade og sagde: han har gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.