Read Dansk Bibel Lukas 1 Bible Online

Lukas 1 - Dansk Bibel bible

Lukas 1

¹Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,

²saaledes som de have overantvordet os det, som fra Begyndelsen have været Øienvidner og Ordets Tjenere:

³saa har ogsaa jeg anseet for godt, efter nøie at have udforsket Alt forfra, i Sammenhæng at skrive dig derom, ædle Theophilus!

⁴paa det du kan indsee Visheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligen underviist.

⁵I Herodes', Judæas Konges Dage var der en Præst af Abias Skifte ved Navn Zacharias; og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.

⁶Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger

⁷Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge bedagede.

⁸Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede i sin Skiftes Orden for Gud,

⁹tilfaldt Røgningen ham efter Præstedømmets Sædvane, og han gik ind i Herrens Tempel.

¹⁰Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor under Røgningen.

¹¹Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsealteret.

¹²Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.

¹³Men Engelen sagde til ham: frygt ikke, Zacharias; thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

¹⁴Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.

¹⁵Thi han skal være stor for Herren; Viin og stærk Drik skal han ei drikke, og han skal fyldes med den Hellig Aand alt fra Moders Liv,

¹⁶og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.

¹⁷Og han skal gaae frem for ham i Elias' Aand og Kraft, og vende Fædrenes Hjerter til Børnene, og de Gjenstridige til de Retfærdiges Sind, at berede Herren et velskikket Folk.

¹⁸Og Zacharias sagde til Engelen: hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er bedaget.

¹⁹Og Englen svarede og sagde til ham: jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og jeg er udsendt at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.

²⁰Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.

²¹Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.

²²Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.

²³Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.

²⁴Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig og skjulte sig fem Maaneder og sagde:

²⁵saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saae til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.

²⁶Men i den sjette Maaned blev Englen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,

²⁷til en Jomfru, som var trolovet en Mand ved Navn Joseph, af Davids Huus; og Jomfruen hedte Maria.

²⁸Og Englen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med deig, du Velsignede iblandt Kvinderne!

²⁹Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulle være for en Hilsen.

³⁰Og Englen sagde til hende: frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.

³¹Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.

³²Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.

³³Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.

³⁴Men Maria sagde til Englen: hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg veed af ingen Mand?

³⁵Og Englen svarede og sagde til hende: den Hellig Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig, derfor skal ogsaa det hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn.

³⁶Og see, Elisabeth din Frænke, hun har og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

³⁷Thi Intet kan være umuligt for Gud.

³⁸Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og englen skiltes fra hende.

³⁹Men Maria stod op i de samme Dage og drog hastelig hen til Bjergegnen, til en Stad I Juda.

⁴⁰Og hun kom ind i Zacharias' Huus og hilsede Elisabeth.

⁴¹Og det begav sig, der Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv; og Elisabeth blev fyldt med den Hellig Aand,

⁴²og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne! og velsignet er dit Livs Frugt.

⁴³Og hveden hændes mig dette, at min Herres Moder kommer til mig?

⁴⁴Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit liv med Fryd.

⁴⁵Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.

⁴⁶Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren;

⁴⁷og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser;

⁴⁸thi han har seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig;

⁴⁹thi han, den Mægtige, har gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt;

⁵⁰og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

⁵¹Han har øvet Magt med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovlodige i deres Hjertes Tanke.

⁵²Han har nedstødt de Mægtige af Thronerne og ophøiet de Ringe.

⁵³De Hungrige har han opfyldt med gode Gaver, og de Rige har han afviist tomme.

⁵⁴Han har antaget sig sin Tjener Israel og ihukommet sin Barmhjertighed,

⁵⁵(som han tilsagde vore Fædre), mod Abraham og hans Sæd til evig Tid.

⁵⁶Men Maria blev hos hende ved tre Maaneder og hun drog til sit Huus igjen.

⁵⁷Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

⁵⁸Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædte sig med hende.

⁵⁹Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de at omskære Barnet; og de kaldte det efter Faderens Navn Zacharias.

⁶⁰Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.

⁶¹Og de sagde til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.

⁶²Men de nikkede ad hans Fader hvad han vilde, han skulde kaldes.

⁶³Og han begjerede en Tavle og skrev disse Ord og sagde: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.

⁶⁴Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.

⁶⁵Og der kom en Frygt over Alle som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

⁶⁶Og Alle, som det hørte, lagde det paa deres hjerte og sagde: hvad monne der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.

⁶⁷Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde:

⁶⁸lovet være Herren, Israels Gud at han har besøgt og forløst sit Folk,

⁶⁹og har opreist os et Frelses Horn i Davids sin Tjeners Huus,

⁷⁰som han talede ved sine hellige Prophters Mund fra fordums Tid;

⁷¹en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade;

⁷²at gjøre Barmhjertighed mod vore Fældre og tænke paa sin hellige Pagt,

⁷³efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,

⁷⁴at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,

⁷⁵i Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage.

⁷⁶Og du, Barnlille skal kaldes den Høistes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,

⁷⁷at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelse ved deres Synders Forladelse,

⁷⁸formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie har besøgt os,

⁷⁹for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, at styre vore Fødder paa Fredens Vei.

⁸⁰Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.