Read Dansk Bibel Lukas 21 Bible Online

Lukas 21 - Dansk Bibel bible

Lukas 21

¹Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

²Men han saae og en fattig Enke, som lagde to Skjerve deri.

³Og han sagde: sandelig siger jeg Eder: denne fattige Enke har lagt Mere end alle.

⁴Thi alle disse have lagt af deres Overflod som Gaver for Gud; men denne har af sin Armod lagt al sin Eiendom.

⁵Og der Nogle sagde om Templet at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:

⁶hvad angaaer disse Ting, som I skue, skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.

⁷Da spurgte de ham og sagde: Mester! naar skal dette da være? og hvilket er Tegnet, naardette skal skee?

⁸Men han sagde: seer til, I ikke blive forførte; thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær. Gaaer derfor ikke efter dem.

⁹Men naar I høre om Krig og Oprør, forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.

¹⁰Da, sagde han til dem, skal Folk reise sig mod Folk, og Rige mod Rige.

¹¹Og der skal skee store Jordskjælv her og der og Hunger og Pestilentse og skee skrækkelige Ting og store Tegn af Himmelen.

¹²Men for alt dette skulle de lægge Haand paa Eder og forfølge og overantvorede Eder i Synagoger og Fængsler og føre Eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.

¹³Men det skal vederfares Eder til et Vidnesbyrd.

¹⁴Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud betænkte, hvorledes I skulle forsvare Eder.

¹⁵Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilke alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae.

¹⁶Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaae Nogle af Eder ihjel.

¹⁷Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld.

¹⁸Dog ikke et Haar af Eders Hoved skal forkomme.

¹⁹Ved Eders Bestandighed bevarer Eders Sjæle.

²⁰Men naar I see Jerusalem rundt omkring beleiret af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er komme nær.

²¹De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, vige derudfra; og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den!

²²Thi disse ere Hevnens Dage, da Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes.

²³Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.

²⁴Og de skulle falde for Sværdets Æg og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

²⁵Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene Ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,

²⁶naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.

²⁷Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.

²⁸Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op, og opløfter Eders Hoveder, efterdi Eders Forløsning stunder til.

²⁹Og han sagde til dem en Lignelse: seer Figentræet og alle Træer;

³⁰Naar de springe ud, da skjønne I af Eder selv, at sommeren nu er nær.

³¹Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da kjende I, at Guds Rige er nær.

³²Sandelig siger jeg Eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen.

³³Himmelen og Jorden skulle forgaae; men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.

³⁴Men vogter Eder, at Eders Hjerter ikke nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder.

³⁵Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jord.

³⁶Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflyde alle disse Ting, som skee skulle og til at bestaae for Menneskens Søn.

³⁷Men han lærte om Dagene i Templet, men om Nætterne gik han ud og opholdt sig Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.

³⁸Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.