Read Dansk Bibel Lukas 22 Bible Online

Lukas 22 - Dansk Bibel bible

Lukas 22

¹Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

²Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

³Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv.

⁴Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

⁵Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

⁶Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

⁷Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.

⁸Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.

⁹Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det?

¹⁰Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind,

¹¹og siger til huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?

¹²Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det.

¹³Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem, og de beredte Paaskelammet.

¹⁴Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham.

¹⁵Og han sagde til dem: jeg har hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, forend jeg lider.

¹⁶Thi jeg siger Eder, at jeg skal indenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.

¹⁷Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder.

¹⁸Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, forend Guds Rige kommer.

¹⁹Og han tog Brødet, takkede og brød det og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse.

²⁰Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.

²¹Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.

²²Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!

²³Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre?

²⁴Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?

²⁵Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.

²⁶I derimod ikke saaledes; men den Største ibaldt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.

²⁷Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt Eder som den, der tjener.

²⁸Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.

²⁹Og jeg bskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,

³⁰at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.

³¹Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.

³²Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.

³³Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.

³⁴Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kjender mig.

³⁵Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.

³⁶Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke har Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.

³⁷Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, har Ende.

³⁸Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.

³⁹Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

⁴⁰Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

⁴¹Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde:

⁴²Fader, vilde du tage denne kalk, fra mig! dog skee ikke mine Villie, men din!

⁴³Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.

⁴⁴Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.

⁴⁵Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁶Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

⁴⁷Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

⁴⁹Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?

⁵⁰Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener og afhuggede hans høire Øre.

⁵¹Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saavidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵²Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.

⁵³Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.

⁵⁴Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langt fra efter.

⁵⁵Men de tændte en Ild midt i Paladset og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁶Men en Pige saae ham sidde ved Ilden og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.

⁵⁷Men han fornægtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.

⁵⁸Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.

⁵⁹Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.

⁶⁰Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

⁶¹Og Herren vendte sig og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes hanhavde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.

⁶²Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.

⁶³Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.

⁶⁴Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?

⁶⁵Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.

⁶⁶Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge og førte ham op for deres Raad,

⁶⁷og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.

⁶⁸Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.

⁶⁹Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.

⁷⁰Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.

⁷¹Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.