Read Dansk Bibel Lukas 23 Bible Online

Lukas 23 - Dansk Bibel bible

Lukas 23

¹Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.

²Men de begyndte at anklage ham og sagde: denne have vi fundet at forvende Folket og forbyde at give Keiseren Skat og sige sig selv at være Christus, en Konge.

³Men Pilatus spurge ham og sagde: er du den Jødernes Konge? Men han svarede ham og sagde: du siger det.

⁴Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.

⁵Men de holdt hardt ved og sagde: han oprør Folket, idet han lærer over al Juæa, fra Galilæa af, hvor han begyndte.

⁶Men der Pilatus hørte om Galilæa spurgte han, om dette Menneske var en Galilæer.

⁷Og der han fik at vide, at han hørte under Herodes' Magt, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage.

⁸Men der Herodes saae Jesus, blev han meget glad: thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn skee af ham.

⁹Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham Intet.

¹⁰Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.

¹¹Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.

¹²Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes hinandens Venner; thi de var før i Fjendskab med hinanden.

¹³Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste og Folket,

¹⁴og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig som den, der afvender Folket; og see, jeg har forhørt ham for Eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske i det, som I anklage ham for.

¹⁵Herodes ikke heller; thi jeg sendte Eder til ham, og see, han har Intet gjort, som han er skyldig at døe for.

¹⁶Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.

¹⁷Men han var forbunden til at lade dem Een løs ved Høitiden.

¹⁸Men de raabte i den ganske Hob og sagde: bort med denne, men lad os Barabbas løs!

¹⁹(Denne var Kastet i Fængsel for et Oprør, som skete i Staden, og var for et Mord.)

²⁰Da raabte Pilatus atter til dem og vilde lade Jesus løs.

²¹Men de tilraabte ham og sagde: korsfæst, korsfæst ham!

²²Men han sagde tredie Gang til dem: hvad Ondt har da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.

²³Men de trængte paa med stort Skrig og begjerede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand.

²⁴Og Pilatus dømte, at deres Begjering skulde skee.

²⁵Men han løvsgav dem den, de begjerede, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

²⁶Og der de førte ham ud, toge de fat paa en viis Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesus.

²⁷Men en stor Hob Folk og Kvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham.

²⁸Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over Eder selv og over Eders Børn.

²⁹Thi see, de Dage komme. paa hvilke man skal sige: salige ere de Ufrugtsommelige og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

³⁰Da skulle de begynde at sige til Bjergene: fader over os! og til Høiene: skjuler os!

³¹Thi gjør man dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre.

³²Men der bleve og to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.

³³Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.

³⁴Men Jesus sagde: Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod derom.

³⁵Og Folket stod og saae til: men de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: han har frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er den Christus, den Guds Udvalgte.

³⁶Men og Stridsmændene spottede ham, traadte til og rakte ham Eddike og sagde:

³⁷dersom du er den Jødernes Konge, da frels dig selv.

³⁸Men der var og sat en Overskrift over ham, skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk: denne er den Jødernes Konge.

³⁹Men een af Misdæderne, som vare ophøngte, bespottede ham og sagde: er du den Christus, da frels dig selv og os.

⁴⁰Men den anden svarede og straffede ham og sagde: frygter ei heller du for Gud, da du er under samme Dom?

⁴¹Og vi vel med Rette, thi vi saae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt.

⁴²Og han sagde til Jesus: Herre! kom mig i hu, naar du kommer i dit Rige.

⁴³Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradis.

⁴⁴Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.

⁴⁵Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.

⁴⁶Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand, og der han det sagde, udgav han Aanden.

⁴⁷Men der Høvedsmanden saae det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: i Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.

⁴⁸Og alle de Folk, som vare komne sammen til dette Syn, der de saae, hvad der var skeet, sloge sig for deres Bryst og vendte tilbagte.

⁴⁹Men alle hans Kyndige stode langt borte, saa og de Kvinder, som havde fulgt med ham fra Galilæa, og saae dette.

⁵⁰Og see, en Mand ved Navn Joseph, som var en Raadsherre, en god og retfærdig Mand,

⁵¹(denne havde ikke samtykt i deres Raad og Gjerning), han var fra Arimathæa, en Jødisk Stad, og han ventede ogsaa selv Guds Rige;

⁵²han gik til Pilatus og begjerede Jesu Legeme.

⁵³Og han tog det ned og svøbte det i et fiint Linklæde og lagde det i en Grav, som var huggen i en Klippe, hvor endnu ikke Nogen var lagt.

⁵⁴Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til.

⁵⁵Men og Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

⁵⁶Men de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Loven.