Read Dansk Bibel Lukas 24 Bible Online

Lukas 24 - Dansk Bibel bible

Lukas 24

¹Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare de vellugtende Salver, som de havde beredt; og nogle Andre kom med dem.

²Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.

³Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.

⁴Og det skete, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd for dem i skinnende Klæder.

⁵Men der de bleve forfærdede og bøiede Ansigtet mod Jorden, sagde de til dem: hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?

⁶Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i hu, hvorledes han talede til Eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:

⁷det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaae tredie Dag.

⁸Og de kom hans Ord i hu.

⁹Og de gik fra Graven igjen, og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.

¹⁰Men det var Maria Magdalene og Johanne og Maria, Jakobus' Moder, og de øvrige Kvinder med dem, som sagde Apostlene disse ting.

¹¹Og deres Ord syntes for dem som en løs tale, og de troede dem ikke.

¹²Men Peter stod op og løb til Graven, og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene og gik bort og forundrede sig over det, som skeet var.

¹³Og see, to af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tresindstyve Stadier fra Jerusalem, hvis Navn var Emaus.

¹⁴Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.

¹⁵Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.

¹⁶Men deres Øine holdtes til, saa de ikke kjendte ham.

¹⁷Men han sagde til dem: hvad ere disse for taler, som I føre med hverandre paa Veien, og hvi see I saa bedrøvede ud.

¹⁸Men een af dem, som hedte Cleophas, svarede og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de ting, som ere skete i den i disse Dage?

¹⁹Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesus af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord, for Gud og alt Folket;

²⁰og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

²¹Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag siden det skete.

²²Saa have og nogle af vore Kvinder som vare aarle ved Graven forfærdet os;

²³thi der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever.

²⁴Og nogle af Vore gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.

²⁵Og han sagde til dem: o I Daarer og Seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne havde sagt.

²⁶Burde det ikke Christus at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?

²⁷Og han begyndte fra Moses og fra alle Propheter og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.

²⁸Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere.

²⁹Og de nødte ham meget og sagde: bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem.

³⁰Og det skete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem.

³¹Da bleve deres Øine aabnede, og de kjendte ham, og han blev usynlig for dem.

³²Og de sagde til hverandre: brændrte ikke vore hjerter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?

³³Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de Elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

³⁴Herren er sandelig opstanden, og seet af Simon.

³⁵Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.

³⁶Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: Fred være med Eder!

³⁷Da forfærdedes de og betoges af Frygt og mente, at de saae en Aand.

³⁸Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne tanker i Eders hjerter?

³⁹Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand har ikke Kjød og Been, som I see, at jeg har.

⁴⁰Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.

⁴¹Men der de for Glæde endnu ikke troede og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?

⁴²Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage.

⁴³Og han tog det og aad det for deres Øine.

⁴⁴Men han sagde til dem: dette er hvad jeg sagde Eder, der jeg endnu var hos Eder, at de Ting bør allesammen at fuldkommes, som ere skrevne i Moses' Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.

⁴⁵Da oplod han deres Forstand, at de forstode Skrifterne.

⁴⁶Og han sagde til dem: saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christus at lide og at opstaae fra de Døde tredie Dag;

⁴⁷Og i hans Navn at prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem.

⁴⁸Men I ere Vidner til disse Ting.

⁴⁹Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over Eder; men I skulle blive I Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft af det Høie.

⁵⁰Men han førte dem hen ud indtil Bethanien, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

⁵¹Og det skete, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.

⁵²Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

⁵³Og de vare stedse i Templet og lovede og priste Gud. Amen