Read Dansk Bibel Lukas 6 Bible Online

Lukas 6 - Dansk Bibel bible

Lukas 6

¹Men det begav sig paa den næstførste Sabbat, at han gik igjennem Sæden, og hans Disciple plukkede Ax og gnede dem med Hænderne og aade.

²Men nogle af Pharisæerne sagde til dem: hvi gjøre I, hvad ikke er tilladt at gjøre paa Sabbaterne?

³Og Jesus svarede og sagde til dem: have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede og de, som vare med ham?

⁴Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skue-Brødene og aad og gav ogsaa dem, som vare med ham, hvoraf det dog ikke er Nogen tilladt at æde, uden Præsterne alene.

⁵Og han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.

⁶Men det skete paa en anden Sabbat, at han gik ind i Synagogen og lærte; og der var et Menneske, hvis høire Haand var vissen.

⁷Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede paa Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal imod ham.

⁸Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: reis dig, og staa fram iblandt os! Men han reiste sig og stod frem.

⁹Da sagde Jesus til dem: jeg vil spørge Eder: hvad er tilladt paa Sabbaterne? at gjøre godt, eller at gjøre ondt? at frelse Liv, eller at fordærve det?

¹⁰Og han saae omkring paa dem alle og sagde til Mennesket: ræk din Haand ud; men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen som den anden.

¹¹Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de skulde gjøre ved Jesus.

¹²Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til et Bjerg at bede; og han blev der Natttenover i Bøn til Gud.

¹³Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem, og udvalgte tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:

¹⁴Simon, hvilken han og kaldte Petrus og Johannes, philippus og Bartholomæus,

¹⁵Matthæus og Thomas, Jacobus, Alphæus' Søn, og Simon, som kaldes Zelotes.

¹⁶Judas, Jacobus' Broder, og Judas Ischariotes, den Samme, som blev Forræder.

¹⁷Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,

¹⁸som vare komne at høre ham og helbredes af deres Sygdomme, og saadanne, som vare plagede af urene Aander; og de bleve helbredte.

¹⁹Og alt Folket søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte Alle.

²⁰Og han opløftede sine Øine paa sine Disciple og sagde: salige ere I Fattige, thi Eders er Guds Rige.

²¹Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle lee.

²²Salige ere I, naar de udstøde Eder og bespotte Eder og forskyde Eders Navn som ondt for Menneskens Søns Skyld.

²³Glæder Eder paa den samme Dag, og jubler; thi see, Eders løn er stor i Himmelen. Lige det samme gjorde deres Fædre ved Propheterne.

²⁴Men vee Eder, I Rige, thi I have Eders Trøst borte.

²⁵Vee Eder, I, som ere fyldte, thi I skulle hungre. Vee Eder, I, som nu lee, thi I skulle sørge og græde.

²⁶Vee Eder, naar alle Mennesker tale vel om Eder; lige det Samme gjorde deres Fædre ved de falske Propheter.

²⁷Men jeg siger Eder, I, som høre mig: elsker Eders Fjender, gjører dem godt, som Eder hade;

²⁸Velsigner dem, som Eder forbande. og beder for dem, som gjøre Eder Skade.

²⁹Hvo som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til, og hvo som tager Kappen fra dig, formeen ham heller ikke Kjortelen.

³⁰Giv hver den, som beder dig; og af den, som tager dit fra dig, kræv det ikke igjen.

³¹Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod Eder, ligesaa gjører og I mod dem.

³²Og dersom I elske dem, som Eder elske, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere elske og dem, som dem elske.

³³Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod Eder, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere gjøre det Samme.

³⁴Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I derfor? Thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.

³⁵Men elsker Eders Fjender og gjører vel, og laaner, ventende Intet derfor, saa skal Eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde.

³⁶Saa værer da barmhjertige, som Eders Fader og er barmhjertig.

³⁷Og dømmer ikke, saa skulle og I ikke dømmes; fordømmer ikke, saa skulle I ikke fordømmes; forlader, saa skal Eder forlades;

³⁸giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i Eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal Eder maales igjen.

³⁹Men han sagde dem en Lignelse: monne en Blind kunne lede en Blind? ville de ikke begge falde i Graven?

⁴⁰Discipelen er ikke over sin Mester; men hver, som er fuldkommen, skal være som hans Mester.

⁴¹Men hvi seer du Skjærven, som er i din Broders Øie, men Bjelken, som er i dit eget Øie, bliver ikke vaer.

⁴²Eller hvorledes kan du sige til din Broder: holdt, Broder! jeg vil drage Skjærven ud, som er i dit Øie, du, som ikke seer Bjelken i dit eget Øie? Du Øienskalk! uddrag først Bjelken af dit Øie, og da kan du see til at uddrage Skjærven, som er i din Broders Øie.

⁴³Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.

⁴⁴Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.

⁴⁵Et godt Menneske fremfører Godt af sit Hjertes gode Forraad, og et ondt Menneske fremfører Ondt af sit Hjertes onde Forraad; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.

⁴⁶Men hvi kalde I mig Herre, Herre! og gjøre ikke, hvad jeg siger?

⁴⁷Hver, som kommer til mig og hører mine Ord og gjør dem, den vil jeg vise Eder, hvem han er lig.

⁴⁸Han er lig et Menneske, der byggede et Huus og grov dybt og lagde Grundvolden paa en Klippe; men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus, og kunde ikke rokke det; thi det var grundfæstet paa Klippen.

⁴⁹Men hvo som hører, og ikke gjør herefter, er ligesom et Menneske, der byggede et Huus paa Jorden uden Grundvold; og Strømmen stødte derpaa, og det faldt strax, og samme Huses Fald blev stort.