Read Dansk Bibel Johannes 11 Bible Online

Johannes 11 - Dansk Bibel bible

Johannes 11

¹Men der laae En syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søstre, vare.

²(Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg).

³Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den, du elsker, er syg.

⁴Men der Jesus det hørte, sagde han: denne Sygdom er ikke til Døden, men til Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.

⁵Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

⁶Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.

⁷Siden efter sagde han til Disciplene: lader os drage til Judæa igjen.

⁸Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?

⁹Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys.

¹⁰Men vandrer Nogen om Natten da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.

¹¹Dette talede ham, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne.

¹²Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karsk.

¹³Men Jesus talede om hans Død; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

¹⁴Derefter sagde da Jesus dem reent ud: Lazarus er død!

¹⁵Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe: men lader os gaa til ham!

¹⁶Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling) til sine Meddisciple: lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.

¹⁷Da Jesus kom, fandt han ham liggende i Graven allerede fire Dage.

¹⁸(Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra).

¹⁹Og mange Jøder vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

²⁰Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ud ham i møde; men Maria blev siddende i Huset.

²¹Da sagde Martha til Jesus: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

²²Men ogsaa nu veed jeg, at hvadsomhelst du beder af Gud, vil Gud give dig.

²³Jesus sagde til hende: din Broder skal opstaae.

²⁴Martha siger til ham: jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.

²⁵Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.

²⁶Og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døde evindeligen. Troer du dette?

²⁷Hun siger til ham: ja Herre! jeg har troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som kommer til Verden.

²⁸Og der hun dette havde sagt, gik hun bort og kaldte hemmeligen sin Søster Maria og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.

²⁹Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.

³⁰(Men Jesus var ikke endnu kommen til Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham.)

³¹Da nu Jøderne, som var hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: hun gaaer bort til Graven for at græde der.

³²Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

³³Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, rørtes han i Aanden og blev heftig bevæget og sagde:

³⁴hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.

³⁵Jesus græd.

³⁶Da sagde Jøderne: se, hvor han elskede ham!

³⁷Men nogle af dem sagde: kunde ikke han, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død?

³⁸Da rørtes Jesus atter inderlig, og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derfor.

³⁹Jesus sagde: tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han har ligget fire Dage.

⁴⁰Jesus sagde til hende: sagde jeg ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?

⁴¹Da toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du har hørt mig.

⁴²Dog, jeg vidste, at du altid hører mig; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du har udsendt mig.

⁴³Og der han havde sagt dette, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!

⁴⁴Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: løser ham og lader ham gaae.

⁴⁵Derfor troede mange paa ham af de Jøder, som vare komne til Maria og have seet de Ting, som Jesus havde gjort.

⁴⁶Men nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.

⁴⁷Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.

⁴⁸Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham; og Romerne skulle komme og tage baade vort land og Folk.

⁴⁹Men een af den, Caiphas, som var dette Aars Ypperstepræst, sagde til dem:

⁵⁰I forstaae slet Intet; ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det ganske Folk skal fordærves.

⁵¹Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døde for Folket.

⁵²Og ikke for Folket alene; men paa det han og skulde samle de adspredte Guds Børn til een Hob.

⁵³Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaae ham.

⁵⁴Da vandrede Jesus ikke mere frit iblandt Jøderne, men gik derfra til en Egn nær ved Ørken, til en Stad, som kaldes Ephraim; og han blev der nogen Tid med sine Disciple.

⁵⁵Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken for at rense sig.

⁵⁶Da ledte de efter Jesus og talede med hverandre, der de stode i Templet: hvad tykkes Eder, at han kommer ikke til Høitiden?

⁵⁷Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, at de kunde gribe ham.