Read Dansk Bibel Johannes 12 Bible Online

Johannes 12 - Dansk Bibel bible

Johannes 12

¹Men sex Dage før Paaske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.

²Da gjorde de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var een af dem, som sadde tilbords med ham.

³Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardus-Salve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.

⁴Da sagde een af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Ischariotes, som siden forraadte ham:

⁵hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet til Fattige?

⁶Men dette sagde han ikke, fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.

⁷Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag har hun bevaret den.

⁸Thi Fattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altid

⁹Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.

¹⁰Men de Ypperstepræster raadsloge om ogsaa at ihjelslaae Lazarus;

¹¹thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede paa Jesus.

¹²Den anden Dag, da den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

¹³toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels konge!

¹⁴Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig derpaa, som der er skrevet:

¹⁵frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.

¹⁶Men dette forstode hans Disciple ikke først; men der Jesus var herliggjort, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

¹⁷Men den Mængde, som havde været med ham, vidende, at han havde kaldt Lazarus af Graven, og opreist ham fra de Døde.

¹⁸Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

¹⁹Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette slet intet; see, al Verden gaaer efter ham.

²⁰Men der var nogle Græker af dem, som vare gangen op for at tilbede paa Høitiden.

²¹Disse gik nu til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesus.

²²Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige atter Jesus det.

²³Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.

²⁴Sandelig, sandelig siger jeg Eder: uden Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det ene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.

²⁵Hvo som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

²⁶Om Nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

²⁷Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Dog derfor er jeg kommen til denne Time.

²⁸Fader, herliggjør dit Navn! Da kom en Røst af Himmelen: baade har jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.

²⁹Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: en Engel talede til ham.

³⁰Jesus svarede og sagde: denne Røst skete ikke for min Skyld, men for Eders Skyld.

³¹Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste udstødes.

³²Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.

³³(Men han sagde dette, for at betegne, hvad Død han skulle døe.)

³⁴Folket svarede ham: vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen, og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? hvo er denne Menneskens Søn?

³⁵Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos Eder. Vandrer, den Stund I have Lyset, at Mørket ikke skal overfalde Eder! Og hvo som vandrer i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.

³⁶Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Dette talede Jesus og gik bort og skjulte sig for dem.

³⁷Men alligevel han have gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,

³⁸at Esaias den Prophets Tale skulde fuldkommes, som han har sagt: Herre! hvo troede det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?

³⁹Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:

⁴⁰han har forblindet deres Øine, og forhærdet deres Hjerter, at de ikke skulde see med Øinene og forstaae med Hjertet og omvende sig, og jeg maatte helbrede dem.

⁴¹Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.

⁴²Dog alligevel troede mange ogsaa af de Øverste paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukte af Synagogen;

⁴³thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.

⁴⁴Men Jesus raabte og sagde: hvo som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig har udsendt.

⁴⁵Og hvo som seer mig, seer den, som mig har udsendt.

⁴⁶Jeg er kommen et Lys til Verden, at hver den, som troer paa mig, ikke skal blive i Mørket.

⁴⁷Og om Nogen hører mine Ord, og troer ikke, han dømmer jeg ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

⁴⁸Hvo mig foragter og annammer ikke mine Ord, har den, som ham dømmer; det Ord, som jeg har talet, det skal dømme ham paa den yderste Dag.

⁴⁹Thi jeg har ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig har udsendt, han har givet mig Befaling, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

⁵⁰Og jeg veed, at hans Befaling er et evigt Liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen har sagt mig.