Read Dansk Bibel Johannes 4 Bible Online

Johannes 4 - Dansk Bibel bible

Johannes 4

¹Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbteflere end Johannes,

²(enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

³da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.

⁴Men han maatte reise igennem Samaria.

⁵Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn.

⁶Men der var Jacobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.

⁷Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke.

⁸Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.

⁹Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.

¹⁰Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.

¹¹Kvinden sagde til ham: Herre! du har jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

¹²Mon du være mere en vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg?

¹³Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen.

¹⁴Men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.

¹⁵Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.

¹⁶Jesus siger til hende: gak bort, kald din mand og kom hid.

¹⁷Kvinden svarede og sagde: jeg har ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg har ingen Mand.

¹⁸Thi du har havt fem Mænd; og den, som du nu har, er ikke din Mand. Det sagde du sandt.

¹⁹Kvinden siger til ham: Herre! jeg ser, at du er en Prophet.

²⁰Vore Fældre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.

²¹Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen.

²²I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.

²³Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen I Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som han saaledes tilbede.

²⁴Gud er en Aand, og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.

²⁵Kvinden siger til ham; jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting.

²⁶Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig.

²⁷Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad sprøger du? eller hvad taler du med hende?

²⁸Da lod Kvinden sit Vandkar staae og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:

²⁹kommer, seer et Menneske, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon denne ikke være den Christus?

³⁰Da gik de ud af Staden og kom til ham.

³¹Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester æd!

³²Men han sagde til dem: jeg har Mad at æde, den I ikke kjende.

³³Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen har bragt ham Noget at æde?

³⁴Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.

³⁵Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.

³⁶Og hvo som høster, saaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.

³⁷Thi herudi er hiint Ord fandt: En saaer, og en Anden høster.

³⁸Jeg har udsendt Eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.

³⁹Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han har sagt mig alt det, jeg har gjort.

⁴⁰Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.

⁴¹Og mange Flere troede for hans tales Skyld.

⁴²Og de sagde til Kvinden: vi tro nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.

⁴³Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.

⁴⁴Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.

⁴⁵Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.

⁴⁶Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, vor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.

⁴⁷Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.

⁴⁸Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.

⁴⁹Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer.

⁵⁰Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

⁵¹Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham og forkyndte og sagde: dit Barn lever.

⁵²Da udspurgte han dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.

⁵³Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus.

⁵⁴Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.