Read Dansk Bibel Johannes 5 Bible Online

Johannes 5 - Dansk Bibel bible

Johannes 5

¹Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.

²Men der var en Dam i Jerusalem ved Faareporten, den kaldes paa Hebraisk Bethesda og har fem Buegange.

³I dem laa en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.

⁴Thi paa visse Tider foer en Engel ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo som da først, efter Vandets oprør, steg ned, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.

⁵Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.

⁶Der Jesus saae ham ligge og vidste, at han allerede havde ligget lang Tid, sagde han til ham: vil du vorde sund?

⁷Den Syge svarede ham: Herre! jeg har Ingen, som kan bringe mig i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden før jeg.

⁸Jesus sagde til ham: staa op, tag din Seng og gak.

⁹Og strax blev Mennesket sundt og tog sin Seng og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.

¹⁰Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: det er Sabbat, det er dig ei tilladt at bære Sengen.

¹¹Han svarede dem: den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: tag din Seng og gak.

¹²Da spurgte de ham: hvo er det Menneske, som sagde til dig: tag din Seng og gak?

¹³Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var meget Folk paa Stedet.

¹⁴Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: see, du er bleven sund; synd ikke mere, at dig ikke noget værre skal vederfares.

¹⁵Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham sund.

¹⁶Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, og søgte at slaae ham ihjel, efterdi han havde gjort dette paa en Sabbat.

¹⁷Men Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.

¹⁸Derfor søgte da Jøderne end mere at slaa ham ihjel, fordi han ikke aleneste brød Sabbaten, men og kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁹Derfor svarede Jesus og sagde til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: Sønnen kan slet intet gjøre af sig selv, uden hvad han seer Faderen gjøre; thi hvilke Ting, som han gjør, de samme gjør og Sønnen ligesaa.

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det, han selv gjør, og han skal vise ham større Gjerninger, end disse, at I skulle forundre Eder.

²¹Thi ligesom Faderen opvækker Døde og gjør levende, ligesaa gjør og Sønnen levende, hvilke han vil.

²²Ogsaa dømmer Faderen Ingen, men har givet Sønnen al Dom,

²³at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.

²⁴Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, har et evigt Liv, og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.

²⁵Sandelig sandelig siger jeg Eder: den time kommer, ja, er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.

²⁶Thi ligesom Faderen har Livet i sig selv, saaledes har han og givet Sønnen at have Livet i sig selv;

²⁷og har givet ham Magt, ogsaa at holde Dom, efterdi han er Menneskens Søn.

²⁸Forundrer Eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de i Gravene skulle høre hans Røst,

²⁹og de skulle gaae frem, de, som have gjort Godt, til Livsens Opstandelse, men de, som have gjort Ondt til Dommens Opstandelse.

³⁰Jeg kan slet intet gjøre af mig selv; ligesom jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men Faderens Villie, som har udsendt mig.

³¹Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.

³²Der er en Anden, som vidner om mig, og jeg veed, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

³³I have sendt til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.

³⁴Men ikke fra et Menneske henter jeg Vidnesbyrd; dog dette siger jeg, paa det I skulle frelses.

³⁵Han har et brændende og skinnende Lys; men I have til en Tid villet fryde Eder ved hans Lys.

³⁶Men jeg har et større Vidnesbyrd end Johannes'; thi de Gjerninger, som Faderen har givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

³⁷Og Faderen, som har udsendt mig, har selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst eller seet hans Skikkelse.

³⁸Og I have ikke hans Ord blivende i Eder; thi den, som han har udsendt, ham troe I ikke.

³⁹I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt Liv; og disse er det, som vidne om mig.

⁴⁰Og I ville ikke komme til mig, at I kunne have Livet.

⁴¹Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

⁴²men jeg kjender Eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i Eder.

⁴³Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, han skulle I annamme.

⁴⁴Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke?

⁴⁵Tænker ikke, at jeg vil anklage Eder for Faderen; der er den, som Eder anklager, Moses, paa hvem I haabe.

⁴⁶Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han har skrevet om mig.

⁴⁷Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?