Read Dansk Bibel Johannes 6 Bible Online

Johannes 6 - Dansk Bibel bible

Johannes 6

¹Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.

²Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.

³Men Jesus gik op paa et Bjerg og satte sig der med sine Disciple.

⁴Men det var nær Paaske, Jødernes Høitid.

⁵Da Jesus nu opløftede sine Øine og saae, at meget Folk kom til ham sagde han til Philippus: hvor skulle vi kjøbe Brød, at disse kunne æde?

⁶(Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.)

⁷Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, og hver af dem kan faae noget Lidet.

⁸Een af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

⁹her er en liden Dreng, som har fem Bygbrød og to smaa Fiske; men hvad er dette til saa mange?

¹⁰Men Jesus sagde: kommer Folket til at sidde; og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, ved frem tusinde i Tallet.

¹¹Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaa Fiske, saa meget de vilde.

¹²Men der var de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.

¹³Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.

¹⁴Da nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: denne er i Sandhed den Prophet, som kommer til Verden.

¹⁵Der Jesus da vidste, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, veg han atter op paa Bjerget, ganske alene.

¹⁶Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

¹⁷Og de traadte i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.

¹⁸Og Søen reiste sig, da der blæste et stærkt Veir.

¹⁹Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier, saae de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de forfærdedes.

²⁰Men han sagde til dem: det er mig; frygter ikke.

²¹Da vilde de tage ham ind i Skibet; og strax var Skibet ved Landet, som de føre til.

²²Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, men at hans Disciple alene vare farne bort;

²³(men der kom andre Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de aade Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse);

²⁴og da Folket nu saae, at Jesus var der ikke, ei heller hans Disciple, traadte ogsaa de i Skibene og kom til Capernaum for at søge Jesus.

²⁵Og der de fandt ham paa Hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid?

²⁶Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg Eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.

²⁷Arbeider ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give Eder; thi ham har Faderen Gud selv, beseglet.

²⁸Da sagde de til ham: hvad skulle vi gjøre, at vi kunne arbeide Guds Gjerning?

²⁹Jesus svarede og sagde til dem: dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.

³⁰Da sagde de til ham: hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see det og troe dig? hvad Arbeide gjør du?

³¹Vore Fædre aade Manna i Ørken, som skrevet er: han gav dem Brød af Himmelen at æde.

³²Da sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: ikke Moses gav Eder det Brød af Himmelen; men min Fader giver Eder det Brød af Himmelen, som er det sande.

³³Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.

³⁴Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.

³⁵Men Jesus sagde til dem: jeg er det Livsens Brød, Hvo som kommer til mig, skal ikke hungre: og hvo som troer paa mig, skal aldrig tørste.

³⁶Men jeg har sagt Eder, at I have seet mig og troe dog ikke.

³⁷Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste hen ud.

³⁸Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.

³⁹Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han har givet mig; men jeg skal opreise det paa den yderste Dag.

⁴⁰Men det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.

⁴¹Da knurrede Jøderne imod ham, fordi han sagde: jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.

⁴²Og de sagde: er ikke denne Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: jeg er kommen ned af Himmelen?

⁴³Derfor svarede Jesus og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes.

⁴⁴Ingen kan komme til mig uden Faderen, som mig udsendte, drager ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.

⁴⁵Der er skrevet i Propheterne: og de skulle alle være oplærte af Gud. Hver da, som hører af Faderen og lærer kommer til mig.

⁴⁶Ikke at Nogen har seet Faderen, uden den, som er fra Gud, han har seet Faderen.

⁴⁷Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, har et evigt Liv.

⁴⁸Jeg er det Livsens Brød.

⁴⁹Eders Fædre aade Manna i Ørknen og døde.

⁵⁰Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.

⁵¹Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv.

⁵²Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes skal denne give os sit Kjød at æde?

⁵³Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder.

⁵⁴Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.

⁵⁵Thi mit Kjød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke.

⁵⁶Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

⁵⁷Ligesom den levende Fader udsendte mig, jeg lever ved Faderen ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig.

⁵⁸Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som Eders Fædre aade Manna og døde. Hvo som æder dette Brød, skal leve evindeligen.

⁵⁹Dette sagde han i en Syagoge, der han lærte i Capernaum.

⁶⁰Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: denne er en haard Tale, hvo kan høre ham?

⁶¹Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: forarger dette Eder?

⁶²Hvad om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op, hvor han var før?

⁶³Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til Eder, ere Aand og ere Liv.

⁶⁴Men der ere nogle af Eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo den var, som ham vilde forraade.

⁶⁵Og han sagde: derfor sagde jeg Eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader.

⁶⁶Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁷Derfor sagde Jesus til de Tolv: monne og I ville gaae bort?

⁶⁸Da svarede Simon Peter ham: Herre! til hvem skulle vi gaae hen? Du har det evige Livs Ord;

⁶⁹og vi have troet og erkjendt, at du er den Christus, den levende Guds Søn.

⁷⁰Jesus svarede dem: hor jeg ikke udvalgt Eder tolv, og een af Eder er en Djævel.

⁷¹Men han talede om Judas, Simons Søn, Ischariotes; thi han blev siden hans Forrædder og var een af de Tolv.