Read Dansk Bibel Johannes 7 Bible Online

Johannes 7 - Dansk Bibel bible

Johannes 7

¹Derefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel.

²Men Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid, var nær.

³Da sagde hans Brødre til ham: drag bort herfra og gak til Judæa, at og dine Disciple der kunne see dine Gjerninger, som du gjør.

⁴Thi Ingen gjør Noget i Løndom, naar han selv søger at blive Navnkundig; dersom du gjør Saadant, da viis dig for Verden.

⁵Thi hans Brødre troede ei heller paa ham.

⁶Da sagde Jesus til dem: min Tid er endnu ikke kommen; men Eders Tid er stedseforhaanden.

⁷Verden kan ikke hade Eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde.

⁸Drager I op til denne Høitid; jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet.

⁹Der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

¹⁰Men der hans Brødre vare dragne op, da drog han og selv op til høitiden, ikke aabenbare, men lønligen.

¹¹Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: hvor er han?

¹²Og der blev meget mumlet om ham iblandt Folket; Nogle sagde: han er en god Mand; men Andre sagde: nei, han forfører Folket.

¹³Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne.

¹⁴Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte.

¹⁵Og Jøderne forundrede sig og sagde: hvorledes veed denne Skrifterne, da han ikke er lært?

¹⁶Jesus svarede dem og sagde: min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.

¹⁷Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁸Hvo som taler af sig selv, søger sin egenÆre; men hvo som søger hans Ære, som han udsendte, han er sanddru, og Svig er ikke i ham.

¹⁹Har ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel?

²⁰Folket svarede og sagde: du har Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel?

²¹Jesus svarede og sagde til dem: een Gjerning gjorde jeg, og I forundrede Eder alle derover.

²²Moses gav Eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene), og I omskære et Menneske paa Sabbaten.

²³Dersom et Menneske annammer Omskærelsen paa Sabbaten, paa det Moses Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg har gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten?

²⁴Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.

²⁵Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?

²⁶Og see, han taler frit, og de sige Intet til ham; mon ikke de Øverste I Sandhed have kjendt, at denne er i Sandhed den Christus?

²⁷Dog vide vi, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er.

²⁸Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende.

²⁹Men jeg kjender ham, thi jeg er af ham, og han udsendte mig.

³⁰Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haand paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.

³¹Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: naar Christus kommer, monne han skal gjøre flere Tegn, end denne har gjort?

³²Pharisæerne hørte, at Folket mumlede saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud for at gribe ham.

³³Derfor sagde Jesus til dem: endnu en liden Tid er jeg hos Eder, saa gaaer jeg bort til den, som mig udsendte.

³⁴I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.

³⁵Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, at vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

³⁶Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig, og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?

³⁷Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke.

³⁸Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.

³⁹(Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.)

⁴⁰Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: denne er sandelig den Prophet.

⁴¹Andre sagde: han er Christus; men Andre sagde: mon da Christus komme af Galilæa?

⁴²Siger ikke Skriften, at Christus kommer af Davids Sæd og af Bethlehem, den By, hvorfra David var?

⁴³Saaledes blev der Splid iblandt Folket om ham.

⁴⁴Men Nogle af dem vilde grebet ham; dog lagde Ingen Haand paa ham.

⁴⁵Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: hvi førte I ham ikke hid?

⁴⁶Tjenerne svarede: aldrig har et Menneske talet saaledes, som dette Menneske.

⁴⁷Da svarede Pharisæerne dem: monne I og være forførte?

⁴⁸Mon Nogen af de Øverste har troet paa ham, eller af Pharisæerne?

⁴⁹Men denne Hob, som ikke kjender til Loven, er forbandet.

⁵⁰Nicodemus (den, som var kommen til ham om Natten og var een af dem) sagde til dem:

⁵¹mon vor Lov dømme et Menneske, uden at man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?

⁵²De svarede og sagde til ham: mon du og være af Galilæa? Ransag og see, at der er ingen Prophet opstanden af Galilæa.

⁵³Og hver gik til sit Huus.