Read Dansk Bibel Apostelenes gerninger 11 Bible Online

Apostelenes gerninger 11 - Dansk Bibel bible

Apostelenes gerninger 11

¹Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havdeannammet Guds Ord.

²Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omskærelsen med ham og sagde:

³du er gaaet ind til Uomskaarne og har ædet med dem.

⁴Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, sigende:

⁵jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig.

⁶Jeg stirrede paa det og betragtede og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

⁷Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, slagt og æd!

⁸Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.

⁹Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad Gud har renset, holde du ikke for ureent.

¹⁰Men dette skete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen.

¹¹Og see, i et Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig i Cæsarea.

¹²Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle. Men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

¹³Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet Englen staaende i hans Huus og sigende til ham: send Nogle til Joppe og lade hente Simon med Tilnavn Peter.

¹⁴Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

¹⁵Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa den, ligesom og paa os i Begyndelsen.

¹⁶Da kom jeg Herrens Ord i hus, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand.

¹⁷Dersom Gud da har givet dem lige Gaver med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

¹⁸Men der de hørte dette, bleve de rolige og lovede Gud og sagde: saa har Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.

¹⁹Men de, som vare adspredte siden den Trængsel, som reiste sig formedelst Stephanus, vandrede om indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene.

²⁰Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til Hellenisterne og prædikede den Herre Jesus.

²¹Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.

²²Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage indtil Antiochia.

²³Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Fortsæt skulde blive ved Herren.

²⁴Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk ført til Herren.

²⁵Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus, og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.

²⁶Men det skete, at de et heelt Aar igjennem forsamledes i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene først i Antiochia bleve kaldte Christne.

²⁷Men i de samme Dage kom Propheter ned fra Jerusalem til Antiochia.

²⁸Og een af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over ganske Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius.

²⁹Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, Noget til Hjælp for Brødrene, somboede i Judæa;

³⁰hvilket de og gjorde og sendte det til de Ældste, ved Barnabas' og Saulus' Haand.