Read Dansk Bibel Apostelenes gerninger 8 Bible Online

Apostelenes gerninger 8 - Dansk Bibel bible

Apostelenes gerninger 8

¹Men ogsaa Saulus havde velbehag i hans Mord. og paa den samme Dag begyndtes en stor Forfølgelse over Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlerne.

²Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus og holdt en stor Begrædelse over ham.

³Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og overantvordede dem i Fængsel.

⁴Imidlertid gik de Adsprdte omkring og forkyndte Evangeliums Lære.

⁵Da kom og Philippus til Samarias Stad og prædikede Christus for dem.

⁶Og Folket gav samdrægteligen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.

⁷Thi af mange, som havde urene Aander, fore de ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredte.

⁸Og der blev en stor Glæde i denne Stad.

⁹Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samartanske Folk og sagt sig selv at være stor.

¹⁰Efter ham hang Alle, Smaa og Store, og sagde: denne er den Guds Kraft, den store.

¹¹Men de hang efter ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Troldomskunster.

¹²Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige, og Jesu Christi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.

¹³Men Simon troede og selv og lod sig døbe og holdt sig til Philippus; og da han saae de Tegn og store kraftige Gjerninger, som skete, forundrede han sig storligen.

¹⁴Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Peter og Johannes til dem,

¹⁵hvilke der de vare komne ned bade for dem, at de maatte faa den Hellig Aand;

¹⁶(thi den var endnu ikke kommen paa Nogen af dem, men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn).

¹⁷Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig Aand.

¹⁸Men der Simon saae, at den Hellig Aand blev given ved Haandspaalæggelse af Apostlerne, bragte han dem Penge, sigende:

¹⁹giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maae faae den Hellig Aand.

²⁰Men Peter sagde til ham: dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge.

²¹Du har ikke Deel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

²²Omvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, om dit hjertes Paafund maatte forlades dig.

²³Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.

²⁴Men Simon svarede og sagde: beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.

²⁵Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem igjen og prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.

²⁶Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.

²⁷Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Gilding, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen tilJerusalem for at tilbede.

²⁸Og han drog hjem og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.

²⁹Men Aanden sagde til Philippus: gak frem og hold dig til denne Vogn.

³⁰Men Philippus løb til og hørte ham læse Propheten Esaias, og han sagde: forstaaer du og det, som du læser?

³¹Men han sagde: hvorledes skulde jeg kunne det, uden Nogen veileder mig? Og han bad Philippus stige op at sidde hos sig.

³²Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: som et Faar blev han ført til Slagterbænken, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ei sin Mund.

³³I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne fortælle hans Tid? efterdi hans Liv blev borttaget af Jorden.

³⁴Men Gildingen spurge Philippus og sagde: jeg beder dig, og hvem taler Propheten dette? om sig selv eller om en Anden?

³⁵Da oplod Phlippus sin Mund og begyndte fra dette Prophetens Sted at forkynde ham Jesus.

³⁶Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Gildingen sagde: see, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?

³⁷Men Philippus sagde: dersom du troer af ganske Hjerte, kan det skee. Men han svarede og sagde: jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.

³⁸Og han bød Vognen holde, og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Gildingen; og han døbte ham.

³⁹Men der de opstege af Vandet bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Gildingen saae ham ikke mere; thi drog han sin Vei med Glæde.

⁴⁰Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem, og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.