Read Dansk Bibel 1 Korinterne 11 Bible Online

1 Korinterne 11 - Dansk Bibel bible

1 Korinterne 11

¹Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!

²Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig i hu og bevare Anordningerne, saasom jeg har overantvordet Eder.

³Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Gud er Christi Hoved.

⁴Hver mand, som beder eller propheterer og har Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved.

⁵Men hver Kvinde, som beder eller propheterer med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.

⁶Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig.

⁷Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.

⁸Thi Manden er ikke af Kvinden; men Kvinden af Manden;

⁹ei heller et Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.

¹⁰Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.

¹¹Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren.

¹²Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud.

¹³Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud?

¹⁴Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?

¹⁵Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi haaret er givet hende til et Skjul.

¹⁶Men er der Nogen, som har Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.

¹⁷Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre.

¹⁸For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.

¹⁹Thi der maa og være partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare.

²⁰Naar I da komme sammen, da er det ikke at æde Herrens Nadvere.

²¹thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overæder sig.

²²Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmmedem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke.

²³Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og har overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet,

²⁴takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse!

²⁵Desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte I det drikke, til min Ihukommelse!

²⁶Thi saa ofte som i æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer.

²⁷Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalsk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.

²⁸Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.

²⁹Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Døm, idet han ikke gjør forskel paa Herrens Legeme.

³⁰Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede.

³¹Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.

³²Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.

³³Derfor, mine Brødre! naar i komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre.

³⁴Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.