Read Dansk Bibel 1 Korinterne 15 Bible Online

1 Korinterne 15 - Dansk Bibel bible

1 Korinterne 15

¹Fremdeles minder jeg Eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte Eder, hvilket I og annammede, i hvilket I og ere vedblevne,

²ved hvilket I og blive salige, dersom I det beholde efter den Tale, hvormed jeg forkyndte Eder det, men mindre I have troet letsindigen.

³Thi overantvorde Eder iblandt det Første, hvad og jeg annammede: at Christus døde for vore Synder, efter Skrifterne;

⁴og at han blev begraven;

⁵og at han opstod den tredie Dag, efter Skrifterne;

⁶og at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv.

⁷Derpaa blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere og hensovede.

⁸Derefter blev han seet af Jacobus, dernæst af alle apostlerne.

⁹Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostle, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

¹⁰Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig har ikke været forgjeves; men jeg har arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.

¹¹Hvad heller det da er mig eller de Andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.

¹²Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle i blandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse?

¹³Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden.

¹⁴Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjeves, og saa er og Eders Tro forgjeves.

¹⁵Vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet vi have vidne om Gud, at han opriste Christus, hvilken han ikke har opreist, dersom nelmlig de Døde ikke opreises.

¹⁶Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er Christus ikke heller opstanden.

¹⁷Men dersom Christus ikke er opstanden, da er Eders Tro forfængelig; saa ere I endnu iEders Synder;

¹⁸saa ere og de fortabte, som ere hensovne i Christus.

¹⁹Haabe vi alene paa Christus i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker.

²⁰Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven den Førstegrøde af de hensovnede.

²¹Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

²²Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus.

²³Dog hver i sin Orden: den første Grøde er Christus, dernæst de, som ere Christi, udi hans Tilkommelse.

²⁴Derpaa kommer Enden, naar han har overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt.

²⁵Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer langt alle Fjender under sine Fødder.

²⁶Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.

²⁷Han har jo lagt alle Ting under hans Fødder. men naar han siger, at alle Ting ere ham underlagte, da er det aabenbart, at det er ham undtagen, som har underlagt ham alle Ting.

²⁸Men naar alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal og Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, at Gud skal være Alt i Alle.

²⁹Hvad monne de ellers gjøre, som dødes for de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de da for de Døde?

³⁰Hvi staae ogsaa vi hver Time i Fare?

³¹Jeg døer dagligen, det vidner jeg ved vor Roes, den, som jeg har i Christus Jesus vor Herre.

³²Stred jeg, efter menneskelig Maade at tale, men vilde Dyr i Ephesus, hvad hjælper det mig, dersom de Døde ikke opstaae? Da lader os æde og drikke, thi i Morgen døe vi.

³³Forføres ikke; slet Omgang fordærver gode Sæder.

³⁴Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel.

³⁵Men der maatte Nogen sige: hvorledes opstaae de Døde? og med hvordant et Legeme komme de frem? Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.

³⁶Du Daare! Det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.

³⁷Og hvad du saaer, da saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, være sig af Hvede eller anden Art.

³⁸Men Gud giver det et Legeme, ligesom han vil, og hver Sæd sit eget Legeme.

³⁹Alt Kjød er ikke det samme Kjød, men eet er Menneskets Kjød, et andet Kvæget, et andet Fiskenes, et andet Fuglenes.

⁴⁰Og der er himmelske Legemer, og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

⁴¹Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.

⁴²Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;

⁴³det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;

⁴⁴der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme.

⁴⁵Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand.

⁴⁶Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige.

⁴⁷Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen.

⁴⁸Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.

⁴⁹Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.

⁵⁰Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.

⁵¹See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,

⁵²i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.

⁵³Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.

⁵⁴Men naar dette Forkrænkelige er iført uforkrænkelighed, og dette Dødelige er iført Udødelighed, da opfyldes det Ord, som skrevet er: Døden er opslugt formedelst Seier.

⁵⁵Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Seier?

⁵⁶Men Dødens Braad er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

⁵⁷Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesus Christus.

⁵⁸Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, frugtbare altid i Herrens Gjerning, vidende, at Eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.