Read Dansk Bibel 1 Korinterne 7 Bible Online

1 Korinterne 7 - Dansk Bibel bible

1 Korinterne 7

¹Betræffende det, som I skreve mig til om, da er det et Menneske godt, at han ikke rør en Kvinde;

²men for Skjørlevnets Skyld have hver mand sin egen Hustru, og hver Hustru have sin egen Mand.

³Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; desligeste ogsaa Hustruen Manden.

⁴Hustruen er ikke mægtig over sit eget Legeme, men Manden; desligeste er ogsaa Manden ikke mægtig over sit eget Legeme, men Hustruen.

⁵Holder Eder ikke fra hverandre, uden det skeer med fælles Samtykke, til en Tid at I kunne overlade Eder til Faste og Bøn; og kommer atter tilsamme, at Satan ikke skal friste Eder formedelst Eders Uafholdenhed.

⁶Men dette siger jeg som Raad, ikke som Befaling.

⁷Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som jeg selv er; men hver har sin egen Naadegave af Gud, den Ene saa, den anden saa.

⁸Thi de Ugifte og til Enker siger jeg, at det er dem godt, om de blive som jeg er.

⁹Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.

¹⁰Men de Gifte byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen ikke skal skilles fra Manden;

¹¹(men skilles hun og fra ham, da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden; og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.

¹²Men de Andre siger jeg, ikke Herren: dersom nogen Broder har en vantro hustru, og det behager hende at boe hos ham, han forlade hende ikke.

¹³Og dersom en Kvinde har en vantro Mand, og det behager ham at boe hos hende, hun forlade ham ikke.

¹⁴Thi den vantroe Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantroe Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo Eders Børn urene, men nu ere de hellige.

¹⁵Men vil den Vantroe fraskille sig, da fraskille han sig; ingen Broder eller Søster er bunden i saadanne Ting men Gud har kaldet os til Fred.

¹⁶Thi hvad veed du, Hustru! om du ikke kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du ikke kan frelse Hustruen?

¹⁷Som Gud har tildeelt enhver, som Herren har kaldet enhver, saaledes vandre han; og saaledes beskikker jeg i alle Menigheder.

¹⁸Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke Forhuden drage over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskære.

¹⁹Omskærelsen er Intet, og Forhuder er Intet, men at bevare Guds Bud.

²⁰Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi.

²¹Er du kaldet som Træl, det bekymre dig ikke; men kan du blive Fri, da vælg hellere dette.

²²Thi hvo som er kaldet i Herren som Træl, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvo som er kaldet som Fri, han er Christi Træl.

²³I ere dyrekøbte, vorder ikke Menneskers Trælle!

²⁴Som enhver, Brødre! er kaldet, saaledes blive han for Gud.

²⁵Om Jomfruer har jeg ikke Herrens Befaling, men giver min Mening tilkjende som den, hvem Herren barmhjertig har forundt at være tro.

²⁶Jeg mener altsaa, at dette er gjodt formedelst den nærværende Nød, at det er godt for et Menneske at være saaledes.

²⁷Er du bunden til en Hustru? søg ikke at blive løst: er du løst fra en Hustru? søg ikke en Hustru.

²⁸Men dersom du og giftede dig, syndede du ikke; og dersom en Jomfru giftede sig, syndede hun ikke; dog skulle saadanne have Trængsel i Kjødet. Men jeg skaaner Eder.

²⁹Saa meget siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, der have Hustruer, skulle være som de, der ikke have,

³⁰og de, der græde, som de, der ikke græde, og de, sig glæde, som de, der ikke glæde sig, og de der kjøbe, som de, der ikke beholde,

³¹og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer.

³²Men jeg vilde, at I skulde være uden Bekymring. Den Ugifte har Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

³³men de Gifte har Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

³⁴Der er ogsaa Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte har Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at han kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; men den Gifte har Omhyggelighed for det, som hører Verden til, hvorledes hun kan behage Manden.

³⁵Det siger jeg til Eders egen Nytte ikke for at kaste en Snare om Eder, men for at bevare Anstændighed og urokkelig Vedholdenhed ved Herren.

³⁶Men dersom Nogen mener, det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun sidder for længe hen, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Sadanne gifte sig.

³⁷Men den, som har sat sig stadig for i Hjertet, som ikke er tvungen, men har Magt over sin egen Villie og har besluttet det i sit Hjerte, at bavare sin Jomfru, han gjør vel.

³⁸Saa at baade den, som bortgifter, gjør vel, og den, som ikke bortgifter, gjør bedre.

³⁹En Hustru er bunden ved Loven, saa længe hendes Mand lever; men er hendes Mand hensovet, er hun fri at giftes med, hvem hun vil, alene at det skeer i Herren.

⁴⁰Men hun er lyksaligere, om hun bliver saaledes, som hun er, efter min Mening; men jeg mener og at have Guds Aand.