Read Dansk Bibel 2 Korinterne 11 Bible Online

2 Korinterne 11 - Dansk Bibel bible

2 Korinterne 11

¹Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.

²Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.

³Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus.

⁴Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som i ikke fik, eller et andet Evangelium, som i ikke annammede, da fordrage I ham taaligen.

⁵Jeg mender dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.

⁶Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder.

⁷Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium?

⁸Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen;

⁹thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader har jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder.

¹⁰Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande.

¹¹Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det.

¹²Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

¹³Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler.

¹⁴Og intet Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.

¹⁵Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.

¹⁶Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.

¹⁷Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristeligen roser mig.

¹⁸Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

¹⁹Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge.

²⁰I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet.

²¹Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed) er ogsaa jeg dristig.

²²Ere de hebræer? jeg ogsaa. Ere de isrelitter? jeg ogsaa. Ere de Abramhams Sæd? jeg ogsaa.

²³Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg har arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare.

²⁴Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet.

²⁵Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang steenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet.

²⁶Jeg har udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vanstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre;

²⁷i Arbeide og Møie, ofte i nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;

²⁸foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og bekymringen for alle Menigheder.

²⁹Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver foragtet, og det brænder ikke i mig?

³⁰Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.

³¹Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.

³²I Damascus bevogtede Kong Aretas' Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig;

³³men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren og undflyede af hans Hænder.