Read Dansk Bibel Galaterne 4 Bible Online

Galaterne 4 - Dansk Bibel bible

Galaterne 4

¹Men jeg siger: saa længe Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;

²men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

³Saaledes stode og vi, saa længe under Verdens Børnelærdom.

⁴Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

⁵paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse,

⁶Eftersom i da ere Sønner, har Gud udsendt sin Søns Aand i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!

⁷Saa at du ikke længer er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus.

⁸Vel fandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Væsen ere Guder.

⁹Men nu, da I kjende Gud, ja, meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf i atter forfra ville gjøre Eder til Trælle?

¹⁰I tage vare paa Dage og maaneder og Tider og Aar.

¹¹Jeg frygter for Eder, at jeg maaske har arbeidet forgjeves paa Eder.

¹²Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; i have ingen Uret gjort mig.

¹³Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;

¹⁴og for denne Prøvelse i mig Kjød ringeagtede I mig ikke og forhaanede mig ikke, men Iannammede mig som en Guds Engel, som Christus Jesus.

¹⁵Hvor prisede i Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig.

¹⁶Et jeg da nu bleven Eders Fjende, fordi jeg siger Eder Sandheden?

¹⁷De ere nidkjære for Eder, dog ikke til det Bedste; men de ville udelukke Eder, at I skulle være nidkjære efter dem.

¹⁸Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder.

¹⁹Mine Børn, hvilke jeg atter føder med Smerte, indtil Christus faaer sin Skikkelse i Eder!

²⁰Gid jeg nu var tilstede hos Eder, og kunde omskifte min Røst; thi jeg er tvivlraadig om Eder.

²¹Siger mig, I som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

²²Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenestekvinden og een af den frie Kvinde.

²³Men den af Tjenestekvinden var født efter Kjødet, den af den frie Kvinde efter Forjættelsen.

²⁴Dette tyder paa noget Høiere. Thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar.

²⁵Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia og svarer til det Jerusalem, som nu er og er i Trældom med sine Børn.

²⁶Men det Jerusalem heroventil er den frie Kvinde, som er alle vores Moder.

²⁷Thi der er skrevet: vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødsessmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som har Manden.

²⁸Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.

²⁹Ligesom dengang han, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var Født efter Aanden, saaledes ogsaa nu.

³⁰Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.

³¹Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.