Read Danske Bibel 1871/1907 1. Mosebog 25 Bible Online

1. Mosebog 25 - Danske Bibel 1871/1907 bible

1. Mosebog 25

¹Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura.

²Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.

³Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.

⁴Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.

⁵Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.

⁶Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fare fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.

⁷Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.

⁸Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk.

⁹Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre.

¹⁰Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.

¹¹Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.

¹²Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.

¹³Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam

¹⁴og Misma og Duma og Massa,

¹⁵Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.

¹⁶Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.

¹⁷Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar, saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit Folk.

¹⁸Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.

¹⁹Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.

²⁰Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan-Aram[10] , Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.

²¹Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus Vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.

²²Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor er jeg da til? og hun gik at udspørge Herren.

²³Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskellige Folk skulle udgaa af dit Liv, og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det større skal tjene det mindre.

²⁴Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.

²⁵Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.

²⁶Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob[11] ; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.

²⁷Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken; men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.

²⁸Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.

²⁹Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.

³⁰Og Esau sagde til Jakob: Kære, lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom[12] .

³¹Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.

³²Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel?

³³Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.

³⁴Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.