Read Danske Bibel 1871/1907 Jobs Bog 29 Bible Online

Jobs Bog 29 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Jobs Bog 29

¹Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

²Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

³da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

⁴som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

⁵da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

⁶da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

⁷da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

⁸De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

⁹De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

¹⁰Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

¹¹Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

¹²Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

¹³Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

¹⁴Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

¹⁵Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

¹⁶Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

¹⁷Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

¹⁸Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

¹⁹Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

²⁰Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

²¹De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

²²Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

²³de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

²⁴Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

²⁵Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.