Read Danske Bibel 1871/1907 Jobs Bog 31 Bible Online

Jobs Bog 31 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Jobs Bog 31

¹Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

²Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

³Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

⁴Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

⁵Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

⁶— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

⁷dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

⁸Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

⁹Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

¹⁰Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

¹¹Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

¹²thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

¹³Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

¹⁴— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

¹⁵har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

¹⁶dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

¹⁷og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

¹⁸— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

¹⁹dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

²⁰dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

²¹dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

²²Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

²³Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

²⁴Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

²⁵dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

²⁶dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

²⁷og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand[13] :

²⁸— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

²⁹dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

³⁰— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

³¹dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?[14]

³²— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

³³dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

³⁴fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

³⁵Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

³⁶sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

³⁷Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

³⁸Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

³⁹dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

⁴⁰Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.