Read Danske Bibel 1871/1907 Salmernes Bog 102 Bible Online

Salmernes Bog 102 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Salmernes Bog 102

¹En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

²Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

³Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

⁴Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

⁵Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

⁶Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

⁷Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

⁸Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

⁹Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

¹⁰Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

¹¹for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

¹²Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

¹³Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

¹⁴Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

¹⁵Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

¹⁶Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

¹⁷thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

¹⁸Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

¹⁹Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

²⁰Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

²¹for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

²²for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

²³naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

²⁴Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

²⁵Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

²⁶Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

²⁷De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

²⁸Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende.

²⁹Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.