Read Danske Bibel 1871/1907 Salmernes Bog 119 Bible Online

Salmernes Bog 119 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Salmernes Bog 119

¹Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.

²Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

³og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.

⁴Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.

⁵Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;

⁶da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.

⁷Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.

⁸Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.

⁹Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.

¹⁰Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

¹¹Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

¹²Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

¹³Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.

¹⁴Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.

¹⁵Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.

¹⁶Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.

¹⁷Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.

¹⁸Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

¹⁹Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

²⁰Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.

²¹Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.

²²Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

²³Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.

²⁴Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.

²⁵Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!

²⁶Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!

²⁷Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.

²⁸Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

²⁹Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!

³⁰Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.

³¹Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.

³²Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.

³³Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.

³⁴Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

³⁵Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;

³⁶Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

³⁷Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!

³⁸Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.

³⁹Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.

⁴⁰Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!

⁴¹Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.

⁴²Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.

⁴³Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.

⁴⁴Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.

⁴⁵Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.

⁴⁶Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.

⁴⁷Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.

⁴⁸Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.

⁴⁹Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.

⁵⁰Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

⁵¹De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.

⁵²Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.

⁵³Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.

⁵⁴Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.

⁵⁵Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.

⁵⁶Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.

⁵⁷Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.

⁵⁸Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!

⁵⁹Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.

⁶⁰Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.

⁶¹De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.

⁶²Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.

⁶³Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.

⁶⁴Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.

⁶⁵Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

⁶⁶Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.

⁶⁷Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

⁶⁸Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

⁶⁹De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.

⁷⁰Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.

⁷¹Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

⁷²Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

⁷³Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.

⁷⁴De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

⁷⁵Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.

⁷⁶Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.

⁷⁷Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

⁷⁸Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.

⁷⁹Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.

⁸⁰Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.

⁸¹Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.

⁸²Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

⁸³Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.

⁸⁴Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

⁸⁵De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.

⁸⁶Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!

⁸⁷De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.

⁸⁸Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.

⁸⁹Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.

⁹⁰Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.

⁹¹De[29] bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.

⁹²Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.

⁹³Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.

⁹⁴Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.

⁹⁵De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.

⁹⁶Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.

⁹⁷Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.

⁹⁸Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.

⁹⁹Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.

¹⁰⁰Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.

¹⁰¹Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.

¹⁰²Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.

¹⁰³Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.

¹⁰⁴Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.

¹⁰⁵Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

¹⁰⁶Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.

¹⁰⁷Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

¹⁰⁸Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.

¹⁰⁹Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.

¹¹⁰De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.

¹¹¹Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.

¹¹²Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.

¹¹³De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

¹¹⁴Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

¹¹⁵Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

¹¹⁶Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!

¹¹⁷Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.

¹¹⁸Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.

¹¹⁹Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

¹²⁰Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

¹²¹Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!

¹²²Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.

¹²³Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.

¹²⁴Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!

¹²⁵Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.

¹²⁶Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.

¹²⁷Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.

¹²⁸Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.

¹²⁹Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.

¹³⁰Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.

¹³¹Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.

¹³²Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.

¹³³Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!

¹³⁴Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.

¹³⁵Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!

¹³⁶Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.

¹³⁷Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.

¹³⁸Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.

¹³⁹Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.

¹⁴⁰Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.

¹⁴¹Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.

¹⁴²Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.

¹⁴³Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

¹⁴⁴Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.

¹⁴⁵Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

¹⁴⁶Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.

¹⁴⁷Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.

¹⁴⁸Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

¹⁴⁹Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;

¹⁵⁰De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.

¹⁵¹Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.

¹⁵²Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.

¹⁵³Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.

¹⁵⁴Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.

¹⁵⁵Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

¹⁵⁶Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!

¹⁵⁷Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.

¹⁵⁸Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.

¹⁵⁹Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.

¹⁶⁰Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.

¹⁶¹Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

¹⁶²Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.

¹⁶³Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.

¹⁶⁴Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

¹⁶⁵Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

¹⁶⁶Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.

¹⁶⁷Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.

¹⁶⁸Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.

¹⁶⁹Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!

¹⁷⁰Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!

¹⁷¹Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.

¹⁷²Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.

¹⁷³Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.

¹⁷⁴Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.

¹⁷⁵Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!

¹⁷⁶Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.