Read Danske Bibel 1871/1907 Salmernes Bog 31 Bible Online

Salmernes Bog 31 - Danske Bibel 1871/1907 bible

Salmernes Bog 31

¹Til Sangmesteren; en Psalme af David.

²Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

³Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

⁴Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

⁵Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

⁶I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

⁷Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

⁸Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

⁹Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

¹⁰Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

¹¹Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

¹²Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

¹³Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

¹⁴Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

¹⁵Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

¹⁶Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

¹⁷Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

¹⁸Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

¹⁹Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

²⁰Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

²¹Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

²²Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

²³Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

²⁴Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

²⁵Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!